Anmeldelse: Peter J. Haugstrup: Sagens natur

Roman

Peter J. Haugstrup:

SAGENS NATUR

Mrs. Robinson

228 sider, 150 kr.

Er udkommet

Morten er advokat i den københavnske overhalingsbane. Med knaldhård hånd styrer han sagernes gang. Intet kan slå ham af banen. Han har en jægers bevidsthed. Modparten på den anden side af bordet er ikke andet end et trofæ, der skal nedlægges.

Udadtil kører alt på skinner, men som vi naturligvis ved fra en uendelighed af lignende nedturs-romaner, er alt anderledes under overfladen. Morten kæmper ikke kun med at bevare forholdet til kæresten Marianne, han kæmper også med tanker om sin mors hastigt fremrykkende død.

Moderen Vivian ligger på det yderste, kemoterapien har ikke haft sin virkning, og denne tragedie er det, som får hele det fint opstillede advokatlæs til at vælte.

Skeletter i skabet

Fra barndommen og ungdommen gemmer der sig også skeletter i skabet. Den afdøde fader havde lettere alternative opdragelsesmetoder, der dog ikke kan sammenlignes med de lidelser, som Morten måtte gennemgå på kostskolen Herlufsholm.

Morten ser nedværdigelserne på skolen som en nødvendig opdragelse og indføring i den øverste danske kastes hierarki, mens det for læseren er tydeligt, at disse har gjort mere skade end gavn.

Stadig har Morten kontakt med slænget fra dengang. De drager på jagt sammen, ganske som de er jægere rundt omkring i erhvervsverdenen. Allerede i romanens første sætning hedder det: »Lyden af slaget, når kuglen rammer dyret. Det er dét, det hele handler om. Dét der er at elske.«

Gradvist - som moderens sygdom skrider frem - taber Morten grebet om, hvad det hele handler om. Forståelsen af, hvad det er at elske, viser sig ikke at være rigtig, og han står forsvarsløs over for livets eksistentielle spørgsmål. ”Sagens natur” er nemlig, at døden er en del af livets natur.

Det fornemmes, at Peter J. Haugstrup selv er uddannet jurist. Romanens forhandlingsscener er yderst troværdige, hvilket dog ikke kan siges om dialogen mellem eksempelvis Morten og Marianne. Den fungerer ikke godt.

Unødvendige passager

Karaktererne taler som netop karakterer i en roman, og der er flere passager, som en garvet redaktør burde have skåret væk af den simple årsag, at de ikke bidrager med noget til handlingen. Derimod bremser de unødvendigt historiens fremadskriden. Andre steder går det til gengæld lidt for hurtigt fremad, så man kommer i tvivl om, hvor og hvornår i historien hovedpersonen befinder sig.

Disse ting til trods er det en lovende debutroman, som Peter J. Haugstrup har skrevet, hvor der også kommenteres ironisk på smart dansk-engelsk sprogbrug og lykkepille-samfundet.