Peter Carey: Mit liv som falsum

Roman

Peter Carey:

Mit liv som falsum

(My Life as a Fake, 2003)

På dansk ved Niels Brunse

303 sider, 299 kr.

Samleren

Skal man narre sig selv eller andre, skal man sætte ind, hvor paraderne er svagest. Livsløgnen trives nøjagtigt dér, hvor ønsketænkningen overlapper virkelighedssansen, ja, måske ligefrem erstatter den.

Den 42-årige Sarah Wode-Douglass møder i 1972 en gammel ven af familien, den berømte digter John Slater. Han udgav som 20-årig i 1930 en digtsamling, der øjeblikkelig etablerede hans ry som ung og fandenivoldsk grænsenedbryder.

Problemet var bare, at han var 10-15 år bagefter højmodernister som T.S. Eliot og Ezra Pound, der havde banet vejen, og at han siden kom til at stå i skygge af den walisiske ordkunstner og virkeligt seriøse selvdestruktør Dylan Thomas. At være anerkendt andendivisionsrebel er en vanskelig sandhed at erkende.

Sarah har også problemer med at anerkende virkeligheden. Hun har søgt væk fra en traumatiserende barndom ved at hellige sig bøgernes verden. Som redaktør af et smalt lyriktidsskrift sponsoreret af bl.a. W.H. Auden samt nogle venlige mæcener forsøger hun lettere desperat at finde det nye talent, der skal afløse de trætte modernister.

Kontakt med en bedrager

Da Sarah beretter om begivenhederne i begyndelsen af 1970erne, er perspektivet fra midt i 1980erne. Sarah forsøger at få hold på, hvad der virkelig skete, da Slater efter en forlagsfejring af den amerikanske digter Robert Lowell lokkede hende til at ledsage ham på en tur til Kuala Lumpur.

Så snart de ankom til Malaysia, stak Slater af ind i landet. Sarah var overladt til sig selv og sine deprimerede tanker i det fugtmættede tropeklima. På en slentretur ser hun en europæisk udseende ældre mand i et cykelværksted, travlt beskæftiget med at læse Rilkes Sonetter til Orfeus. Ham må hun vide mere om. Den genopdukkede Slater kan fortælle hende, at den sårbefængte og nedbrudte Christopher Chubb er australsk vraggods. Han skrev og publicerede i sin tid lige efter krigen digte og diverse biografisk materiale tilskrevet en mand ved navn Robert McCorckle.

Sarahs nysgerrighed er vakt, selv om Slater fraråder hende at have noget som helst at gøre med bedrageren Chubb. Han dukker op på hotellet, og bjergtaget læser hun et fragment af et digt af McCorckle. Så er hun klar til Chubbs historie. Han mangler en tilhører, og hun mangler den sensation, der skal give hendes liv mening.

Hvad der er digt, og hvad der er virkelighed i Chubbs histore, lader sig ikke så let udrede. Sarah er stadig fuld af undren, 13 år efter at hun måtte forlade Kuala Lumpur som vidne til, hvad der endte som et uforklarligt og blodigt drama.

Baseret på virkeligheden

Den 63-årige australier Peter Carey er ekspert i røverhistorier, som han har leveret en lind strøm af siden novellerne i midten af 1970erne. Han har endda som en af kun to (den anden er sydafrikaneren J.M. Coetzee) vundet Booker-prisen to gange, for Oscar og Lucinda i 1988 og for Den sande historie om Kelly-banden i 2001.

Mit liv som falsum er en fascinerende historie, der lader sig læse ikke bare som en beretning om litterær svindel eller som et studie i livsløgnens psykologi, men også, og meget læser-drillende, som et praktisk eksperiment i fiktionslæsningens psykologiske dynamik.

Det tog Carey tre år at skrive romanen, der er baseret på en virkelig (!) tildragelse, men det føles, som om den er skabt i et langt, uafbrudt stykke. Illusionen virker.