Per Šmidl: Skurvogn 537 Christiania

Roman

Per Šmidl: Skurvogn 537 Christiania

Forlaget Fiction Works

403 sider, 248 kr.

På en ø et sted langt fra den moderne verden sidder Andreas ”Les” Stein og funderer over, hvad der skete dengang i begyndelsen af 1980'erne, da Christiania forvandlede ham.

Les har lovet amerikaneren Melanie at skrive en roman om Christiania, ligesom forfatteren Per Šmidl engang lovede en anden amerikansk kvinde det. Hovedpersonen er altså en slet skjult omskrivning af forfatteren selv.

Les drømmer om at skrive en stemningsroman. Det samme har tydeligvis været målet for Per Šmidl. Fra tid til anden skiftes frem til skrivetidspunktet, men langt det meste af romanens sporadiske handling er en stemningsbeskrivelse af 1980'ernes fristad.

Situationskomik og filosofi

Dengang flyttede Les til staden for at slippe for den travle verden. Han ville finde essensen af tilværelsen, nå en samklang med naturen og menneskene omkring sig. I en ældgammel skurvogn tilbragte han sin tid med at læse, forelske sig i så mange kvinder som muligt og forsøge sig som forfatter.

Selv om han kom i bukserne på en del og fik nedskriblet en masse, var det læsningen, Les havde den største succes med. De læste forfattere kan således ikke blot spores i, hvad Les fortæller, men naturligvis også i, hvad Šmidl lader Les fortælle.

Med udgangspunkt i en række - indrømmet, af og til ret søgte situationskomiske episoder - lader Šmidl lange digressioner udspringe fra især de tre filosoffer Diogenes, Friedrich Nietzsche og Henry David Thoreau, mens superhumanisten Walt Whitman altid lurer et sted i baggrunden.

Ingen politiske paroler

Les henter fra Diogenes en kynisme, der er rettet lige så meget mod fristaden som mod det etablerede samfund udenfor. Fra Nietzsche henter han håbet om at nå en tilstand hinsides godt og ondt, og fra Thoreau henter han en kritisk synsvinkel på moderniteten.

Af samme grund leder man heldigvis forgæves efter politiske paroler i ”Skurvogn 537 Christiania”. Les er eneboeren, der holder den moderne verden i udstrakt arm uden at have noget entydigt politisk ståsted.

Selv om ”Skurvogn 537 Christiania” udkom i forbindelse med fristadens 40-års fødselsdag, er romanen derfor ikke nogen blåøjet hyldest. Da Les efter et par år forlader Christiania igen, findes der stadig et åbent område med tilnavnet ”Prærien”. Da han vender tilbage ved skrivetidspunktet, er dette område fuldstændigt tilgroet.

Frirummet midt i København er blevet udfyldt, og der er ikke længere plads til de store armbevægelser.

Måske netop derfor er romanen blevet en så ustruktureret og vildtvoksende fortælling.