Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Roman (valgte)

Paulo Coelho: Ved floden Piedra satte jeg mig og græd

Paulo Coelhos nye roman kombinerer en kærlighedshistorie med en religiøs åbenbaring. Anmelderen efterlades med en trang til jævn protestantisk tankegang.

ROMAN

Paulo Coelho:

VED FLODEN PIEDRA SATTE JEG MIG OG GRÆD

Oversat fra portugisisk af Tine Lykke Prado

219 sider, indbundet, 250 kr.

Bazar

Når jeg læser brasilianeren Paulo Coelhos bøger, får jeg altid lyst til at kaste mig over Luthers skrifter - eller høre Johann Sebastian Bach.

Den er stensikker hver gang.

Hans højspændte religiøse oplevelser og dybe inderlighed formelig kalder på en jævn protestantisk tankegang uden så mange transcendente tankestreger og hjerteflimrende øjeblikke.

Temmelig alene



Tilsyneladende står jeg temmelig alene med den trang, eftersom Paulo Coelhos bøger ifølge forlaget er solgt i det svimlende antal af flere end 100.000.000 eksemplarer.

Der er dermed en ganske uhyrlig mængde mennesker, der gladelig følger denne berømmede mystiker ind og ud af grotter og huler på hans vandring mod højere åndelige erkendelser.

Tro og kærlighed
”Ved floden Piedra satte jeg mig og græd” kombinerer en kærlighedshistorie med en religiøs åbenbaring. Den rationelle Pilar med styr på tilværelsen bliver opsøgt af sin barndoms store kærlighed, der er blevet optændt af en brændende tro og er begyndt på præsteseminariet. Mødet med ham udfordrer hendes kontrollerede, men meningstomme liv og stiller hende over for et afgørende valg.

På trods af 11 års adskillelse har ingen af dem glemt deres stærke følelser for hinanden, men Pilar har svært ved at overgive sig til denne Jomfru Maria discipel, der som en anden Jesus er i stand til at udvirke mirakler og har en stor, begejstret tilhængerskare i hælene.

Giv mig styrke
I en uge rejser de sammen, mens han forkynder Maria som Guds kvindelige side, og langsomt vender hendes tro tilbage i form af tungetale, bønner og indre ro.

Det går op for hende, at der ikke ligger nogen modsætning i både at elske hinanden som mand og kvinde og at missionere, og hun bliver i stand til at bede Gud om følgende:

»Giv mig styrke til at blive en del af hans mission, til at følge ham gennem verden og til igen at udvikle mit åndelige liv? måtte vi tage fra sted til sted og helbrede de syge, trøste de triste og tale om Den store moders kærlighed til os alle.«

I Paulo Coelhos univers blandes folkereligiøsitet, overtro, katolske dogmer, overnaturlige hændelser og legendestof, og resultatet er en esoterisk trosretning uden jordforbindelse. Det er en rigtig feel-good-religion, der lever højt på at befinde sig i en hysterisk coachkultur, hvor alle resultater kan måles og vejes.





Anmeldelse: Luftig mysticisme

13-09-2007: Paulo Coelhos bøger er oversat til 65 sprog, udgivet i 150 lande og solgt i over 92 mio. eksemplarer. Anmeldere over hele verden svinger rundt med superlativerne og han har modtaget flere prestigefyldte priser. Hvorfor? Læs artikel

Anmeldelse: Ayad Akhtar: Tavhedens smerte

09-01-2012: Ayad Akhtar leverer en fængende fortælling om kærlighed, religion og destruktiv jalousi. Læs artikel

Anmeldelse: Paulo Coelho: Vinderen står alene

17-10-2009: Paulo Coelho skriver endnu engang kritisk og moraliserende om det moderne menneskes tilværelse. Læs artikel

Anmeldelse: Sulaiman Addonai: Kærlighedens konsekvenser

14-01-2009: Kærligheden finder vej på trods af et religiøst styres perverse dobbeltmoral. Læs artikel

Anmeldelse: Kurban Said: Ali & Nino

02-12-2008: ”Ali og Nino” udkom i 1937, men først i 2005 opdagede en amerikansk journalist, hvem den egentlige forfatter til den bemærkelsesværdige roman var. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...