Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Roman (valgte)

Spin-farce

Paula Larrain er underholdende, men flygtig.

Paula Larrain:

UDEN FOR CITAT

207 sider, 249 kr.

Rosinante

UDKOMMER I DAG


”Uden for citat” er en farce om spin. En stærkt karikeret beskrivelse af pressen og al dens væsen, som godt kunne minde om en traditionel omgang folkekomedie. Ikke at man slår sig på lårene af grin, men et stille kluk i ny og næ bliver det faktisk til undervejs.

Paula Larrain kender magtspillet mellem politikere og journalister og er ikke bleg for at vende den lidet flatterende vrangside ud på begge dele. Something is rotten in the State of Denmark, og dette noget er i denne sammenhæng udstyret med det helt ordinære navn Mikkelsen.

Mikkelsen er en overordentlig magtsyg spindoktor med ambitioner så høje som rundetårn. Hans minister derimod er noget af et godtroende skvat, der naivt lader sig føre bag lyset af sin behændige unge pressechef. Det er en farlig blanding.

En slags deja-vu
Hvem styrer hvem? Ja, skal man tro forfatteren, og hun er næppe ude i noget fjernt fremtidsscenario, bliver mange politiske beslutninger klaret af pressefolk på små smarte caféer.

Selvfølgelig dementerer Paula Larrain, at hendes figurer skulle have ligheder med faktisk eksisterende personer, men det er sikkert og vist, at hun har plukket lidt hist og pist - nok til, at man engang imellem oplever en slags deja-vu.

Skandale på skandale
Selve sagen begynder med et natligt opkald fra Ekstra Bladets korpulente journalist Bingo, der kan afsløre, at Mikkelsens minister engang har været voldelig over for en kommunalarbejder. Det er flødeskum for medierne, og spindoktoren får brug for alle sine forbindelser for at afværge en katastrofe.

Skandalen er svær at kvæle, men da han fodrer de sensationshungrende journalister med nyheden om et særdeles kontroversielt lovforslag, vinder han tid nok til, at en ny skandale kan slå den første af banen. Denne gang drejer det sig om sex mellem den nålestribede venstremand og en fodformet socialist, og mere pikant kan det dårligt blive.

Ministeren falder med et brag, og Mikkelsen, der ved, hvordan verden snurres i spin, udnævnes til finansministerens pressechef.

Paula Larrain er ikke nogen ueffen skribent, og plottet er ganske underholdende. Romanen er dog næppe langtidsholdbar, men just så flygtig som de tabloidoverskrifter, den hudfletter.

Anmeldelse: Lars Kofoed: Moncloa-symdromet

06-05-2012: Erhvervsmanden Lars Kofoed skriver sig på bedste vis ind i den danske tradition for politiske spændingsromaner. Læs artikel

Anmeldelse: Chan Koonchung: De fede år

05-05-2012: Kinesiske Chan Koonchungs ”De fede år” er en foruroligende roman om Kina som stormagt. En beskrivelse af en verden i morgen, som verden i dag allerede bærer klare tegn på. Læs artikel

Anmeldelse: Anna Funder: Alt hvad jeg er

25-04-2012: Den australsk-fransk-amerikanske forfatter Anna Funder er søgt tilbage til tiden fra 1933 og frem til 1939.Hun fortæller historien om en flok unge, intellektuelle socialisters usikre tilværelse efter Hitlers magtovertagelse. Læs artikel

Anmeldelse: Jan Guillou: Brobyggerne

05-11-2011: Roman: Jan Guillou prikker hul i nogle af de indgroede forestillinger, som vi måtte have om verden. Læs artikel

Anmeldelse: Uffe Stormgaard: De skamløse

26-10-2011: 10 forsvundne millioner, en smule sex og skamløse politikere og embedsmænd. Uffe Stormgaard har begået noget så sjældent som en kommunal spændingsroman. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...