Paul Auster: Sunset Park

Roman

Paul Auster:

SUNSET PARK (Sunset Park, 2010)

På dansk ved Jørgen Nielsen

283 sider, 299 kr.

Forlaget Per Kofod

UDKOMMER I DAG

Miles Heller er 28 år, droppet ud af college, før han fik sin eksamen, og arbejder nu, i 2008, som husrydder i Florida.

Den finansielle nedsmeltning er i fuld gang med at høste sine ofre. Det ene hus efter det andet, som er blevet overbelånt, efterlades enten frivilligt eller ved udsættelse. Mange giver udtryk for deres frustration ved at efterlade deres hjem i stærkt ødelagt tilstand. Andre har bare givet op og ladet deres bohave stå. Så rykker Miles og kolleger fra Dunbar Realty Corporations husbevarelsesservice ind og rydder op og gør rent.

Man aner, efterhånden som der blændes op for Miles' eksklusive skole- og uddannelsesbaggrund, at der er et element af selvafstraffelse i erhvervsvalget.

Selvbebrejdelse

Miles' mor overlod ham som ganske spæd til faderen for at hellige sig en karriere i Hollywood som skuespiller. Faderen giftede sig hurtigt igen, og Miles fik en bonus-storebror, Bobby. På vej til et feriehus, da Bobby var 18, og Miles 16 år gammel, blev Bobby dræbt ved en bilpåkørsel. Miles bebrejder sig selv, fordi han under et søskende-skænderi puffede Bobby ud på kørebanen.

På trods af strålende akademiske resultater forlod han sit hjem nogle år senere efter ved et tilfælde at have hørt sig selv være genstand for en nådesløs klinisk analyse derhjemme ved en fortrolig samtale mellem far og stedmor.

Det er nu syv år siden, Miles forlod New York uden at opretholde nogen form for kontakt. Det vil sige, han har dog været hensynsfuld ved at lade sin gode ven Bing Nathan vide, hvor han befinder sig. Bing lader informationerne gå videre til faderen, der diskret følger sønnens omflakkende liv.

En snert af tragedie

I Florida har Miles mødt sit livs kærlighed, Pilar, gymnasieelev med cubansk baggrund. Et halvt års hemmeligt forhold - hun er jo mindreårig, så Miles kan straffes - indebærer også Miles' hjælp med hendes studier, så hun kan opnå stipendium til et godt universitet oppe nordpå.

Da jorden begynder at brænde under dem - Miles udsættes for regulær afpresning - flytter han til Brooklyn, hvor Bing indretter sig som husbesætter over for Sunset Park-bydelens store kirkegård. Miles bydes velkommen, og da Pilar har fået sin studentereksamen, kommer hun på besøg.

Som altid er der mere end en snert af græsk tragedie over Austers historier. Inden udviklingen i den retning tager fart, har læseren fået et privilegeret indblik i alle de involveredes øjeblikkelige situation og i, hvad der har ført dem til den.

Individuelle skæbner

Miles' mor er stadig en feteret skuespiller, der nu optræder i Becketts ”Lykkelige dage” på de skrå brædder i New York.

Faderen Morris er ejer af et mindre forlag, der har specialiseret sig i velsælgende kvalitetslitteratur (de har også en dansk Per Carlsen på listen - mon ikke der kippes med flaget for forlæggeren Per Kofod, der har haft verdens-snigpremiere på Austers bøger i mange år?).

Den husbesættende og barmhjertige samaritan Bing har massive eksistentielle og kønslige problemer. Desuden har han en stædig tro på det håndgribeliges værdi. I en postmoderne verden af ”virtual reality” reparerer han ødelagte gammeldags skrivemaskiner og den slags. Med dem kan man holde fast i den ”rigtige” virkelighed.

Med skiftende fokus på denne håndfuld figurer får Auster på sin sædvanlige stilfærdige analytiske facon skrevet både individuelle skæbnefortællinger og skitseret et billede af øjeblikkets USA. Perspektivet er, ligeledes som sædvanlig, den kritisk intellektuelles.

En raffineringsproces

Nogle læsere vil utvivlsomt hævde, at Paul Auster efter sine form- og erkendelsesmæssige eksperimenter i postmoderne meta-fiktionsstil med ”New York trilogien” langsomt er degenereret til gammeldags realistisk forfatter.

Andre, herunder denne anmelder, vil mene, at der har været tale om en raffineringsproces, der efter at have været omkring moderigtige fortælleeksperimenter har taget det bedste af den erfaring med videre i et forfatterskab, der som få evner at nå det inderste i mennesker og det yderste i det amerikanske samfund.