Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Otto Gelsted - Jøderne i Husaby | bog.guide.dk

Jødiske antisemitter og nagende tvivl

Boganmeldelse: Den eneste roman, digteren Otto Gelsted skrev, består af en række rapporter fra det dansk- jødiske emigrantmiljø i Sverige under Anden Verdenskrig suppleret af fine naturskildringer og filosofiske strøtanker.

Roman
Otto Gelsted
Jøderne i Husaby

304 sider, 250 kr.

Lindhardt og Ringhof


B97550529Z.1_20140215192928_000+GUKAKTCQ.1-0.jpg

Bortset fra litteraturforskere er der i dag næppe nogen, der kender Otto Gelsted af andet end navn. Han levede fra 1888-1968 og var en del af den tidlige kulturradikalisme, nær ven med PH og flittig bidragyder til bevægelsens tidsskrift ”Kritisk Revy”. Fra 1929 var han troligt medlem af kommunistpartiet og kom livet ud sjoskende i hælene på betonstalinister som Ib Nørlund og Ingmar Laksko, skønt han var mere løs i fugerne end de.

Han led af »en sværmerisk kommunisme«, som Hans Hertel siger i et oplysende og indlevet forord til romanen her, den eneste, Gelsted skrev. Han var en glimrende lyriker, der i sin skolegang hos jesuitterne i Ordrup fik indpodet en livslang kærlighed til oldtidens græske kultur og en dyb fortrolighed med Bibelen, Det Gamle Testamente især.

Han måtte flygte til Sverige under Besættelsen og skrev her ”Jøderne i Husaby”, der udkom i 1945 og i dag har fornyet aktualitet i anledning af 70-året for redningen af en stor del af de danske jøder. Bogen begynder i København og skildrer jødernes og hovedpersonens, forfatteren Tingsted, flugt og ophold i Husaby. Tingsted har selvbiografiske træk og fungerer som en slags guide mellem de flygtede, for manges vedkommende sjæleligt og materielt nødstedte jøder, der træder frem i en slags øjebliksbilleder eller situationsrapporter.

Fin psykologisk sans

De er vidt forskellige og ofte på kant med hinanden, fulde af gensidig foragt. ”Østjøderne” (fra Polen for eksempel), erklærer én, »hører ikke sammen med os andre. De er ikke andet end pak«. Det begynder at gå op for Tingsted, at der også findes jødiske antisemitter. Personerne flokkes livligt og med hver sit særpræg, som indfanges med fin psykologisk sans og ofte en vis distanceret humor. Der er for eksempel Aron Wulff, der »hader de rige jøder, hader schäkteren og husejeren Moses Raphael«, og der er den unge jøde, som synes, Georg Brandes er smukkere end sin broder, fordi han ser mindre jødisk ud. Og der er den altid fortørnede kværulant Hr. Cordosa.

Frk. Magnus kan ikke fordrage »jiddisch, dette skrækkelige sprog«. Men bliver korrekset af fru Kathof: Det »er aldeles ikke noget dårligt sprog (...) hvordan kan De udtale Dem om noget, De ikke kender til?« Men der er også afdæmpede og hjertevarme folk, som det unge par Felix og Sonja, og samtlige personer skildres solidarisk og med Tingsteds altid nysgerrige forundring.

Lyriker og filosof

Man fornemmer, at det er en lyriker, der skriver og kan formidle naturskildringerne med en særegen, ofte filosofisk reflekteret friskhed og tæthed. Gelsted havde også studeret filosofi, hvad der præger adskillige passager, uden at de derfor virker påklistrede: »Det er farligt, hvis tingene alt for stærkt forvandles til et farvet slør, skabt af vore tilfældige sanser. Og dog er det uundgåeligt for den, der tænker.« Ja, for den, der – som Gelsted – tænker kantiansk, og for hvem »tingene og bevidstheden mødes som flyvesandet og tidevandet«.

De filosofiske overvejelser spidser til i spørgsmålet: »Hvem ejer individet?« Et spørgsmål, der – hvis han ikke fortrængte det – må have naget kommunisten Gelsted, som hyldede en ideologi, der regner individet for intet og partiet for alt, samtidig med at han levede og åndede i den græske tanke og dens hævdelse af det enkelte menneske. »Staten har lagt sin klamme hånd på os. Den klamme hånd med kvælertaget,« siger en af personerne, mens en solid vestjyde erklærer sig som gammel demokrat. »Og jeg spørger mig selv, om der ikke bagved al svaghed og eftergivenhed lå en styrke og evne til sammenhold i det danske demokrati, der stod sin prøve, da det gjaldt liv og død for friheden i Danmark.«

Uvægerligt får man en mistanke om, at kommunisten Gelsted har efterplapret partiparolerne, men i sit stille sind hvisket det modsatte, og at det er denne indre modsigelse, der foruden hans klare iagttagelsesevne og eminente sproglige sikkerhed gør romanen så levende, overbærende og generøs i holdning og persontegning.

Anmeldelse af Richard Flanagan - The Narrow Road to the Deep North

15-10-2014: Præmieret: Årets Man Booker-vinder er en veldrejet historie om krigens traumer og ondskabens banalitet. Læs artikel

Anmeldelse af Christian Mørk - De forhadte

22-08-2013: Christian Mørk udforsker samvittigheden i sin nye bog om Besættelsen. Det er fascinerende og foruroligende. Læs artikel

Anmeldelse: Ole Frøslev: Haltefanden

02-05-2012: Ole Frøslev har i nu syv bind leveret et realistisk og engagerende billede af forholdene, som de sikkert har været oplevet af den almindelige borger under Besættelsen. Læs artikel

Anmeldelse: Steve Sem-Sandberg: De fattige i Lodz

21-08-2011: Steve Sem-Sandbergs dokumentarroman om livet i ghettoen i Lódz er en overvældende læseoplevelse i Primo Levi-klassen. Omdrejningspunktet ghettoens enevældige leder, Mordechai Chaim Rumkowski. Læs artikel

Nyhed: Sexfantasier om Anne Frank i ny bog

22-06-2010: Den berømte skæbne fra Holocaust har fået et sexliv i en ny roman, som hendes familie kritiserer. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...