Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Orhan Pamuk: Uskyldens museum | bog.guide.dk

Orhan Pamuk: Uskyldens museum

Nobelpristagerens nye bog er nærmest 500 siders meditation over en tabt kærlighed. Hovedpersonen skildres som en yderst selvcentreret og dobbeltmoralsk figur.

Roman

Orhan Pamuk:

USKYLDENS MUSEUM

(Museum of Innocence, 2008)

Oversat fra engelsk af Elisabeth Ellekjær

519 sider, 349 kr.

Gyldendal

”Uskyldens museum” er den tyrkiske forfatter Orhan Pamuks første romanudgivelse, efter han fik Nobelprisen i litteratur i 2006. Så den imødeses jo med særlig opmærksomhed.

Indfrier den så forventningerne til et forfatterskab, der i særlig grad har indfanget spændingen mellem Europa og Orient i det moderne Tyrkiet, og som sådan har bragt forfatteren på kollisionskurs med de pt. ikke særligt vestligt-stemte tyrkiske ledere?

Tja, både ja og nej. Den politiske spænding er intakt som en rød tråd, men alligevel bliver fortællingen noget mere i retning af de essays, som vi fik i sidste bog, ”Andre farver,” i 2009.

Erotisk besættelse

Det er nærmest 500 siders meditation over en tabt kærlighed, eller vel nærmere erotisk besættelse, der oprulles i et tilbageblik fra tiden omkring elskeren Kemals død den 12. april 2007. På det tidspunkt er han i fuld gang med at ordne de sidste ting med Orhan Pamuk, som har påtaget sig at skrive om Kemals kærlighedshistorie.

Det bliver bogen, som læseren holder i hånden, og som er opbygget som et katalog over alle de ting, som Kemal vil lade indgå i et museum til minde om hans elskede Füsun, der afgik ved en brat og dramatisk død årtier tidligere. Kemal kunne gøre Ibsens ord om, at evigt ejes kun det tabte, til sine.

Han vil forsøge at fastholde sin besættelses flygtighed i en række genstande, der udstilles, dog ikke som ting i et museum, men som ord i en roman. Og som Prousts madeleine-kage i ”På sporet efter den tabte tid” er et par øreringe den centrale katalysator for erindringsdynamikken.

Så vidt analysen af strukturen.

Voldsomme gnister

Med hensyn til indholdet begynder det hele i 1975. Kemal fra den velhavende og vestligt orienterede fabrikantfamilie i Istanbul skal snart have forlovelsesfest med den socialt ligeværdige Sibel. Det vil blive et fornuftsægteskab med gensidig agtelse, men uden de voldsomme gnister.

Dem får han til gengæld, da han møder den 18 år gamle Füsun. Hun er en fjern slægtning til Kemal og ekspeditrice i den modeforretning, hvortil Sibel sender Kemal for at købe en dyr taske fra Paris. Kemal falder for Füsun med det samme.

Der går ikke lang tid, før Kemal tager sin jomfruelige kærlighed i besiddelse, og fra da svæver han på en lyserød sky.

Sådant noget holder naturligvis ikke. Kemal må give afkald, men klæber sig stadig til sin Füsun som et slags excentrisk velgører, lige indtil det netop genoptagne forholds pludselige endeligt.

Underlig papfigur

Kemal siger som sine sidste ord til Pamuk, »Lad alle vide, at jeg har levet et meget lykkeligt liv.« Liv skal naturligvis måles kvalitativt, ikke kvantitativt. Så Kemals stunder med Füsun og den konserverede erindring herom er hans livs fylde, ikke alt det andet, som har haft med dagen og vejen at gøre.

Skal vi så kunne lide Kemal?

Forfatteren synes nærmest at drage omsorg for, at det skal vi absolut ikke. Man skal lede længe efter en mere selvcentreret og dobbeltmoralsk figur, hvis hele livstilgang og adfærd får læseren til at reagere med undren, ja undertiden med afsky. Oven i købet må vi tage Kemals ord for Füsuns væsen for gode varer, for hun forbliver en underlig papfigur der oppe på tilbedelsens piedestal.

”Uskyldens museum” er oversat fra engelsk. Underligt at gå den omvej, når tidligere værker af Pamuk er blevet oversat direkte fra tyrkisk af Henning Goldbæk. At tage et ekstra sprogligt led gavner sjældent en oversættelse. Gyldendal skylder en forklaring.

Anmeldelse af Lis Vibeke Kristensen - Kirsebærtiden

23-02-2014: Bertolt Brechts hustru har inspireret Lis Vibeke Kristensen til at skrive en roman om forbudt kærlighed i det tidligere Østtyskland. Læs artikel

Anmeldelse: Uffe Stormgaard: De skamløse

26-10-2011: 10 forsvundne millioner, en smule sex og skamløse politikere og embedsmænd. Uffe Stormgaard har begået noget så sjældent som en kommunal spændingsroman. Læs artikel

Anmeldelse: Philip Roth: Jeg blev gift med en kommunist

23-09-2011: Philip Roths 13 år gamle roman kan læses som et privat hævntogt. Men den indeholder også fine glimt af en mistroisk tid. Læs artikel

Anmeldelse: Anne Sofie Allarp: Falske stemmer

14-09-2011: Når politik bliver fiktion er det ikke til at skelne fra TV-avisen eller dramaserien Borgen. Eller for den sags skyld Mogensen & Kristiansen. Læs artikel

Anmeldelse: Lally Hoffmann: Damaskus-affæren

21-04-2008: Tv-reporter Lally Hoffmann har skrevet glimrende bøger om Frankrig og en samtalebog med Ole Wøhlers Olsen, men kikser i spændingsroman-genren. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...