Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Olga Tokarczuk - Dagens hus,.. | bog.guide.dk

Rifter og skønhedspletter

Roman: Den polske forfatter Olga Tokarczuk har skrevet en uudgrundelig og inderligt fascinerende roman om at leve med øret vendt mod fortidens mumlende stemmer.

Olga Tokarczuk
DAGENS HUS, NATTENS HUS

Oversat fra polsk af Hanne Lone Tønnesen.

242 sider, 299 kr.


B971733599Z.1_20141110180043_000+G7GH19DC.1-0.jpg

»Den første nat havde jeg en ubevægelig drøm. I drømmen er jeg det rene syn, blot et blik, uden hverken krop eller navn. Jeg befinder mig højt oppe over dalen hvorfra jeg ser alt eller næsten alt. Jeg lader blikket vandre, men bliver på stedet. Det er som om verden underkaster sig. Når jeg ser på den, glider den bort eller nærmer sig, så jeg kan se alt på én gang eller selv de mindste detaljer.«

Sådan lyder åbningsreplikken i den sælsomme, uudgrundelige roman ”Dagens hus, nattens hus”, hvor historien åndes ind og ud i et knirkende sommerhus på grænsen mellem Polen og Tjekkiet.

Fortælleren, en kvinde midt i trediverne, har sammen med sin mand overtaget familiens gamle sommerhus i Schlesien og hører nu som en altobserverende, hypersensibel ånd ekkoet fra alle dem, der levede her engang.

Bedst som hun plukker svampe i skoven, sidder ved computeren og arbejder, døser på verandaen eller småsnakker med nabokonen Marta, sniger fortiden sig ind på hende.

Jorden er en konstant mumlende og hjertedunkende fortælling om de tyskere, der blev fordrevet efter 1945, da Polens grænser blev rykket mod vest, om vanvittige særlinge, hylende varulve, fordrevne nonner m.fl.

Nationens sårede sjæl

”Dagens hus, nattens hus” er ikke en traditionel roman om et storby-ægtepar på primitiv sommerferie langt ude på landet, selv om det indgående beskrives, hvordan de må slås med oversvømmede dæmninger, brændenælder og giftige fluesvampe.

Der er et kronologiske forløb fra forår til efterår, som tegnes skarpt og smukt gennem poetiske naturbeskrivelser, men det bliver konstant brudt op af drømme, folkeeventyr, legender og sagn, som er akkurat lige så virkelige som nutiden og derfor påvirker de levendes planer og tanker.

Olga Tokarczuk besværer sig ikke med optakter eller forklaringer, men kan som et blik hævet over tid og rum glide modstandsløst fra middelalder til nyere tid, fra eventyret til den reale verden, fra myterne til det faktiske.

Det er grundløst at spørge, hvorfor legenden om den gudfrygtige nonne lægges ind efter fortællingen om den blodtørstige skolelærer, som igen hugges af med en beskrivelse af Martas paryk-æske eller med en opskrift på ”Vårfluesvamp i syrnet fløde” osv., osv.

Fortællelagene skyder sig ind over hinanden, tilfældigt, associativt, og skal læses som brikker i det samlede billede af den polske sjæl, som er så fuld af rifter og skønhedspletter, skam og stolthed.

”Dagens hus, nattens hus” er en overvældende og sært foruroligende roman skrevet af en virkelig originalt tænkende forfatter.

Anmeldelse af Eiríkur Örn Norddahl - Ondskab

08-11-2014: Eiríkur Örn Norddahl tager humoren til hjælp, når han rister sin egen generation i eftervarmen fra de tyske gaskamre. Læs artikel

Anmeldelse af Simon Sebag Montefiore - En vinternat

01-11-2014: ”En vinternat” handler om romantiske længsler i Sovjetunionens mest brutale periode. Man skammer sig næsten over at være så godt underholdt. Læs artikel

Anmeldelse af Rasmus Graakjær - Gulvet er glat

01-11-2014: Rasmus Graakjærs alter ego brokker sig fælt over alt og alle i en fornærmende ringe udgivelse. Læs artikel

Anmeldelse af Robert Graves - Good-bye to All That

27-09-2014: Genanmeldelse: Robert Graves’ berømte førstehåndsskildringer fra Første Verdenskrig blander realistisk gru med galgenhumor. Læs artikel

Anmeldelse af Maria Gerhardt - Der bor hollywoodstjerner på vejen

20-09-2014: Maria Gerhardt – bedre kendt som dj’en Djuna Barnes – debuterer med en bevægende beretning om kærlighed og kræft. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...