Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg: Djævlens ansigt

Krimi

Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg:

DJÆVLENS ANSIGT

507 sider, 350 kr.

Politikens Forlag

Man kan godt under læsningen af ægteparret Jeanette Øbro og Ole Tornbjergs krimi-opus 2 få en fornemmelse af, at forfatterne har været en tur på stumpemarkedet for såvel det trykte ord som tv-serierne, både hvad angår indhold og struktur.

Alt, hvad der har med den danske kriminelle scene anno 2011, har fundet vej ind i handlingen: Her er der rockere, Strandvejs-nyrige, indvandrere, bandekrige, narkohandel, forsikringssvindel, traumatisk opvækst, forbryder-profiling, prostitution, osv. osv.

På politigården er der den sædvanlige konstellation af handlekraftige politifolk i mellemlaget, der ustandseligt hindres af politisk manøvrerende overordnede, men heldigvis hjælpes af kompetente teknikere, alt under indtagelse af betydelige kaffemængder.

Hyppige sceneskift

Plottet byder på flere til at begynde med usammenhængende handlingstråde, der naturligvis flettes sammen til sidst. Oven over det hele svæver det første drabsoffers ånd med refleksioner over liv og gerninger, så læseren er et lille skridt foran efterforskerne. Der udvikles efter metoden med hyppige sceneskift, det mest velprøvede fortælletrick i genren.

Det hele begynder, da en bil findes voldsomt brændende med en person inden i. Det er dette offer, hvis stemme optræder i kursiv historien igennem.

Jens Bøgh fra Taskforce for Organiseret Kriminalitet vil gerne tilbage til drabsafdelingen. Det vil psykologen Katrine Wraa også. Hun er kommet sig efter den livstruende situation i forrige bog ”Skrig under vand,” hvor Jens reddede hende med en hjertemassage, der kostede hende tre brækkede ribben. De får så lov at arbejde med bandekrigsaspektet af sagen.

Tema med variationer

Katrine Wraa kæmper bravt for at kunne gøre nytte med sine teorier om forbryder-profiling. En indsats, der ikke gives meget for blandt hendes umiddelbare omgivelser, der har et lidt mere kontant forhold til tingene.

Men, som det kunne forventes, bliver omgivelserne blidere stemt, efterhånden som hun får gennembrud, og sandelig om der ikke også sker noget på privatlivssiden mellem hende og Jens.

Man får altså et krimi- produkt, godt 500 sider, fyldt til randen med alt, hvad der hører genren til på vore bredde- og længdegrader her og nu. Alt er således set før i en eller anden kombination. Men vi, der holder af krimier, er jo heller ikke ude efter det grænsebrydende, snarere efter temaet med variationer.

Med andre ord: Øbro og Tornbjerg har aflæst genre og marked grundigt og leverer en ganske solid og spændingseffektiv vare, helt indrettet på efterspørgslen.