Ole Hyltoft: KØBENHAVNERPIGEN UNDER BESÆTTELSEN

Ole Hyltoft: KØBENHAVNERPIGEN UNDER BESÆTTELSEN
304 sider, 199 kr. i april, efter 1. maj 248 kr.
Hovedland

Ole Hyltoft er forelsket til op over begge øren i København.

Og er det så noget at komme med, når alle og enhver ved (bl.a. fra Morgenavisen Jyllands-Postens interview den 28/3 med forfatteren), at Hyltofts bog er afsløring på afsløring af kendte kulturpersonligheders store optagethed af og sympati for nazismen i 1940erne? I de år, da Danmark var besat af tyskerne!

Ja, det er noget at komme med, for bagom alle de dramatiske begivenheder er bogen én stor kærlighedserklæring til København. Og byens liv og væren, dens indbyggere, høje og lave, dens gader, pladser, huse og parker og stemningen under Besættelsen, ja alt er skildret med en sådan varme, humor og intensitet, at end ikke den mest inkarnerede jyde eller fynbo efter læsningen har luft nok til bare at hviske københavneri. Forelskelsen er lige ved at smitte.

Romanen er en selvstændig fortsættelse af "Københavnerpigen og kongemaleren", der foregik i begyndelsen af 1900-tallet, da arbejderbevægelsen var ved at få samling på sig selv. For københavnerpigen Julie fra arbejdermiljøet på Christianshavn var ord og direkte politisk kamp imidlertid ikke nok. Hun søgte noget mere, men vidste ikke rigtig hvad, før hun traf den berømte kongemaler fra overklassemiljøet.

De fandt sammen, og resultatet blev bl.a. sønnen Tejs, der er en af hovedpersonerne i "Københavnerpigen under Besættelsen" Tejs er arkitekt og som forældrene et søgende menneske. Han leder efter sin egen personlige byggestil, noget nyt, noget anderledes, noget let og luftigt, men han leder også efter et åndeligt ståsted, en holdning til nazisternes nye Europa, til den ideologi, som har ført til besættelsen af Danmark.

Hyltoft afdækker nænsomt Tejs farefulde færd på vej til at lade sig forblænde af intellektuelle, samlet i Ringen, hvor de førende er Asger og Gunnar, dæknavne for henholdsvis Ole Wivel og Knud W. Jensen.

Ud over de to og andre af samme kaliber øser Hyltoft en ætsende ironi og gennemhuller deres drømme om en forening af den nordiske asatro, Olympens guder og nazismens overmennesker.

Tejs reddes dels af sig selv, dels af en frihedskæmper-pige. Der er mange dramatiske islæt i bogen, og der lurer konstant en spænding mellem linjerne. Den udløses på sæt og vis af Folkestrejken, og her er det en glad og veloplagt forfatter, der tegner et meget smukt billede af københavnernes sammenhold og vilje til modstand.

Rundt omkring i romanen færdes daværende (og mange af dem stadig) kendte mennesker, og adskillige af de begivenheder, der skildres, har vitterligt fundet sted. Romanen er så at sige en fiktiv overbygning på en sand virkelighed. Det er dygtigt gjort, og selv om det historisk set er vigtigt at få også de bitre sandheder om besættelsesårene frem, må det ikke overskygge, at der her er tale om en virkelig god roman.

kultur@jp.dk