Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Ole Henrik Laub: Skovenes dyb

Ole Henrik Laub fortsætter sin historiske saga om det skovklædte Danmark for 1.000 år siden.

OLE HENRIK LAUB:

SKOVENES DYB

En saga fra Danmark på Svend Estridsøns tid

276 sider, 249 kr.

Hovedland

Svend Estridsøn regerede længe, 29 år, og var en kvindekær mand, der fik 20 børn med et ukendt antal friller. Men han var tillige en from mand, der organiserede kirken i otte stifter med mange stenkirker.

Det var en god tid for landet, som den flittige og velskrivende Ole Henrik Laub bruger som skueplads for sin fjerde roman i serien, der skal omfatte to bind mere.

Så vidt vides, er kong Svend den eneste person i bogen, der rent faktisk har eksisteret, men til gengæld placerer Laub sin handling i et samfund, som han har studeret så minutiøst, det kan gøres, når han lader kongens kære kusine Kyrsti, enke med to børn, ledsage på en risikabel færd gennem de vældige jyske skove fra Skanderborg til en ældre herremand på en borg nær Skive.

Foretagsom forfører


Kyrsti skal giftes med den gamle mand, men hendes interesse for en af de ledsagende hirdmænd, Nilaus Fylge, er langt større.

Brudefærden går galt, for de bliver overfaldet af røveren Hanekam og hans banditter, som for en tid gør den ellers habile kriger Nilaus ukampdygtig. Kyrsti undgår kun at komme i røvernes klør, fordi en anden ledsager på turen, skatteopkræveren Frelli Veridente, beskytter hende - hvilket skal forstås på flere måder. En mere foretagsom forfører skal man lede godt i litteraturen for at finde.

Heldigvis er hjælpen på vej i form af Regnar, som sammen med sin skønne hustru Blia også spiller en betydelig rolle i seriens to foregående bind. Regnar redder såvel Nilaus som Kyrsti hjem til Skanderborg - hvordan det går den håbefulde gamle mand nær Skive skal ikke røbes her.

Overflødig indledning


Som nævnt i anmeldelserne af de foregående bind i serien svarer Ole Henrik Laub som historiefortæller og -fabulator på talrige måder til gamle Bernhard Severin Ingemann, der dog satte andre grænser end Laub, når det gjaldt skildringer af møder mellem mand og kvinde.

Dette bind indledes med en vejledning for læseren i bogens handling. Den forekommer overflødig, når man også har forlagets tekst på omslagets bagside til rådighed.

Blå bog


Ole Henrik Laub


Forfatter og dramatiker, født den 3. december 1937 i Aarhus.

Debut i 1967 med novellesamlingen ”Et sværd dyppet i honning”.

Siden har han boltret sig i stort set alle litterære genrer.

Vigtige værker er bl.a. ”Søvnen venter”, ”Hovedrollen”, ”Lillians vej” og erindringsbogen om livet i Åbyhøj ”Bag havelågen”.

Anmeldelse: Ole Henrik Laub: Vindens alter

11-02-2011: Med en spændende historisk roman fortsætter Ole Henrik Laub sin saga om Danmark for 1.000 år siden. Læs artikel

Anmeldelse: Efie Beydin: Rejsen til Arkadien

28-12-2011: Det fine i Beydins roman er den journalistisk anlagte afdækning af den grumme tyrkiske historie og det samtidige kaos i Grækenland. Læs artikel

Anmeldelse: Jan Guillou: Brobyggerne

05-11-2011: Roman: Jan Guillou prikker hul i nogle af de indgroede forestillinger, som vi måtte have om verden. Læs artikel

Anmeldelse: Henning Mankell: Mindet om en snavset engel

05-11-2011: Henning Mankell har digtet videre på en autentisk beretning fra Mocambique. Her er intet sort-hvidt, og ondt og godt lader sig sjældent definere uden videre. Læs artikel

Anmeldelse: Rune T. Kidde: Sandhedens djævlekløer

18-10-2011: Rune T. Kiddes nye roman-fabel ”Sandhedens djævlekløer” henvender sig nok mest til teenagere. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...