Nis Jakob: Cellen

Thriller

Nis Jakob:

CELLEN

320 sider, 269,95 kr.

UDKOMMER I DAG

Forlaget Sohn

Masoud er andengenerationsindvandrer af iransk herkomst. Han er kæreste med danske Julie, og alt tegner godt. Julies psykopatiske bror Rune har dog andre planer. Han er i færd med at danne en københavnsk terrorcelle og får efterhånden fingrene i Masoud.

Rune vil slå »til mod den vestlige dekadence. Mod moralens forfald og undertrykkelsen af den sande tro i Danmark og i resten af verden«, som han tænker et sted.

Masoud bryder med Julie, helliger sig i ekstremistisk grad sin muslimske tro og begynder at se frem til tiden som frihedskæmper - og måske martyr. Komme hvad komme vil.

Cellen planlægger at placere en beskidt bombe et sted i Københavns centrum, og vi følger i det ene hovedspor Masoud's eskalerende samvittighedskvaler, jo nærmere vi kommer detonationen.

Tvunget til fridage

I PET's hovedkvarter sidder vicepolitikommisæren Thomas og er fortvivlet over livet. Konen er smuttet med en anden, afstanden mellem ham og teenagedatteren vokser, og den jobmæssige forfremmelse lader vente på sig.

Da han får nys om terrorcellen, bliver han oven i købet tvunget til at tage et par fridage af sine overordnede, der selvfølgelig har mere end ét jern i ilden.

De skal ikke bare afværge terrorhandlinger, men også sørge for, at eventuelle anholdelser først sker i yderste øjeblik.

Flere penge til terrorbekæmpelse skal opnås, og metoderne til opnåelse af dette mål er ikke alle sammen lige stuerene. Alligevel er det Thomas, der kommer til at stå over for romanens egentlige problematik.

”Cellen” indledes med et wikipedia-citat om tortur, men det er først mod slutningen, at problematikken skæres ud i pap, da spørgsmålet stilles, om tortur på en enkelt person kan tolereres, hvis mange menneskers liv derved reddes.

Teknisk vel udført

”Cellen” er teknisk vel udført, spændingskurven er, som man kunne forvente, og karaktererne er tilpas stereotype. Den skinhellige imam har lus i skindpelsen, og celle-lederen Rune er en amatør-terrorist, der spiser på McDonald's på trods af sin ekstremisme.

Krydsklipningen mellem de to hovedspor og et par udløbere sørger, for at handlingen skrider fremad i det tempo, der er en forudsætning for, at historien ikke taber pusten, men decideret spænding er der ikke tale om.