Niels Rohleder: Møns Klint i klart vejr

Niels Rohleder:

MØNS KLINT I KLART VEJR

Rosinante 300 sider, 299 kr.

Er udkommet

I 1984 er den politisk aktive danske medicinstuderende Martin på et intensivt sommerkursus i Prag. Han møder den østtyske ingeniørstuderende Julia, og sød musik opstår. Forholdet skaber hurtigt interesse hos både den danske og den østtyske efterretningstjeneste og når sit dramatiske klimaks midt ude på Østersøen.

Fremme i 2010 har Martin arbejdet sig op til en position som mulig ministerkandidat for Socialdemokratiet. Hans fokus bliver dog trukket i en anden retning, da en nævenyttig journalist fra Ekstra Bladet tilsyneladende finder beviser for, at Martin har en fortid som Stasi-meddeler.

På en højskole møder Martins søn, Anton, samtidig den forførende Anna fra Berlin, og sørme om sød musik ikke er lige ved at opstå igen. Trådene knyttes mellem fortid og nutid, og de spejlinger, der opstår mellem DDR og Danmark, hæver spændingsromanen til at være interessant læsning.

Dissektion af friheden

I åbningsscenen i dissektionssalen på Karls-universitetet i Prag arbejder Martin på liget af en tjekkoslovakisk mand. Øverst på ligets ryg står ordet ”Svoboda” (”frihed") tatoveret. Senere sprøjter en blanding af fedt, kropsvæsker og formalin op i munden på en medstuderende.

Friheden bliver ikke blot dissekeret, men der bliver også smagt på den. Både den påståede frihed i DDR, friheden i Danmark dengang og nu. Selv om der naturligvis er forskel, skal vi danskere holde op med at puste os selv op til en eller anden moralsk overlegenhed, som tyskeren Anna formulerer det.

Politisk og endnu mere spydigt bliver det, da en tidligere Stasi-oberleutnant og nuværende Netto-bestyrer - kapitalismen har for længst holdt sit indtog - spidder det danske socialdemokrati med »Ach ja: Die Partei, die Partei, die hat immer Recht«. Partiet har altid ret.

Opdatering af Orwell

Hverken de tilknappede Stasi-folk eller socialdemokraterne bliver skildret specielt positivt. Således heller ikke partiets kvindelige formand, der kan lade sit store vælgersmil stivne i en iskold grimasse på et øjeblik. Det synes bekendt.

Stærkest er dog de fine og gennemresearchede beskrivelser af den menige østtyskers hæmmede hverdag i arbejder og bondestaten.

Rohleder har et indgående kendskab til tysk populærkultur - på begge sider af Muren - og tegner et alsidigt helhedsbillede. Et billede, der viser umulighederne for flugt og fritænkeri, mens statens orwellske nysprog forsøger at forvandle et ord som Engel til Jahresendflügelfiguren - altså årsafslutningsvingefigurer.

Bizart, lige så bizart som moderne politisk sprogbrug kan være det i Danmark.