Nick Hornby:
SLAM
Oversat fra engelsk
af Jan Hansen
280 sider, 249 kr.
Lindhardt og Ringhof
Denne roman begynder som en typisk ungdomsroman: En jeg-fortæller model 16 år med navnet Sam fortæller om sit liv på en mundtligagtig måde. Han skater (titlen henviser til skateboardtrick), bor i London hos sin meget unge mor og har nu selv gjort en pige af det bedre borgerskab gravid. Romanen handler så om, hvordan det lissom spænder af.
Det lyder banalt, for hvor har man læst og set meget med netop det set-up til at belyse netop den slags problemer: tidlige graviditeter, ung kærlighed, klasseforskelle, kønsroller.
Imidlertid er Nick Hornby altid godt skrivende. Og trods sin kærlighed til realisme, som vor mormor bagte den, trods sin skepsis over for mere eksperimenterende - eller skal vi sige højrøvede - litterære fænomener, er han aldrig banal, ikke mere end livet i øvrigt er.
Hornby har forsynet sin helt usentimentale og detaljefølsomme hverdagsrealistiske skildring af en stor knægt af i dag med én lille magisk ingrediens: Sam bliver af sit store skateridol med mellemrum sendt et par år ind i fremtiden. Der opholder han sig så en dags tid i sin egen kommende tilværelse, inden han igen vågner op i nutiden. Det skaber en dybde i den talesprogsprægede strøm af hverdag, en mulighed for at belyse størrelser som tid og erfaring.
Og vil man have noget mere højrøvet, kan man jo sige, ”Slam” handler om den slags litteratur, som den selv er et eksempel på: Når den lykkes, kan den formidle erfaringer og gøre det, så man er der selv, men Hornby viser, at der er pokkers til forskel på at dumpe ned midt i en tilværelse og så leve vejen derhen. I det mellemrum går tiden, så når man ankommer til den tilsyneladende velkendte fremtid, er den alligevel helt anderledes - og dog er man bedre forberedt.
kultur@jp.dk



