Nick Cave: Bunny Munros død

Roman Nick Cave:

BUNNY MUNROS DØD (The Death of Bunny Munro)

Oversat fra engelsk af Mich Vraa

272 sider, 299 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

Der er et markant sammenfald mellem Nick Caves to projekter i år. Den 52-årige australske rocksanger har dels skrevet musik til instruktørvennen John Hillcoats film ”The Road” med Viggo Mortensen i hovedrollen, der får dansk premiere til januar, dels udgivet sin anden roman (den første var ”Og æslet så englen” helt tilbage i 1991).

Begge historier handler om komplicerede faderskikkelser og sønners besværlige vej mod friheden. Men så er ligheden dog heller ikke større mellem Cormac McCarthys brutale romanforlæg til ”The Road” og Caves eget karakteristiske tekstunivers af lir, blodsudgydelse og grum farce.

I manisk opløsning

Titlen til trods handler ”Bunny Munros død” nok så meget og undervejs mere og mere om drengen Bunny Jr.

Med tiltagende undren og selvstændighedstrang iagttager han, hvordan hans i forvejen liderlige, forsoldede og paranoide far efter moderens selvmord går mere og mere i manisk opløsning, ligesom virkeligheden omkring ham synes at gøre det.

Modsat mange andre musikere, der flirter med litterær fiktion, kan Cave faktisk skrive. Han kan sætte scener og konstruere et plot, som det også fremgik af hans fremragende filmmanuskript til John Hillcoats ”The Proposition”, og den galgenhumoristiske sprogtone fra hans sange trives også fint somrosa.

Fiffig konstruktion

Konstruktionen i ”Bunny Munros død” er da også ganske fiffig. Man begynder med at få vrangvillig sympati for dens selvoptagede kaoshoved af en titelfigur for så gradvis at opleve sin sympati forlade denne egoistiske desperado til fordel for Bunny Jr.

Og så alligevel ikke helt. For selv om Bunny seniors død tydeligvis er en forudsætning for, at junior kan blive voksen og få sit eget liv, forbliver der til det sidste også en ægte maskulin ømhed imellem far og søn, hvor junior på én gang formår at tilgive og tage afstand.

Dermed bliver romanen på én gang grotesk, følsom, vild og livsklog. Den går bare ikke særlig godt på dansk.

Engelsk slang

Det er ikke Mich Vraas skyld, for få danske oversættere mestrer hårdtpumpet engelsk slang som han; det er nærmest indbygget i forlægget.

Nick Caves på én gang rasende og præcist kontrollerede ordstrømme, indforståede referencer til engelsk liv og popkultur generelt samt mere eller mindre sjofle vittigheder er bare jævnt hen umulige at få realiseret fuldt ud på det langt mere stuerene og underspillede dansk.

Et enkelt sted har oversætteren ligefrem givet helt op over for en plat pointe og indsat en forklarende fodnote. Det er lige før oversættelsen i dette tilfælde mere kommer til at ligne en introduktion til den ægte vare end et værk, der kan stå for sig selv.