Niccolò Ammaniti: Velkommen til festen

Niccolò Ammaniti:

VELKOMMEN TIL FESTEN

Oversat fra italiensk af Cecilia Jakobsen

325 sider, 349 kr.

Gyldendal

Midt i Rom ligger den store park Villa Ada. Efter sigende et skønt sted for romere, der trænger til at hvile ørerne og stirre drømmende op i de viltre trækroner og sikkert også et godt sted at hente inspiration til romaner og digte. Der ligger meget stof gemt i sammenfiltrede buskadser og dunkle afkroge, og hvis man lader fantasien snuse lidt rundt, kan de særeste væsener rejse sig fra jorden.

Jeg forestiller mig, at det er sådan, at den fabulerende roman ”Velkommen til festen” er kommet til den italienske succesforfatter Niccolò Ammaniti. Måske en sommerdag hen under aften, hvor skyggerne løber som forvredne skikkelser hen over plænerne og ind i hjernens snurrende maskineri og kombinerer de mærkeligste elementer. Såsom undvegne sovjetborgere, vægelsindede satanister og desperate elefanter.

Et inferno af en fest

Parken udgør den realistiske, omend fortegnede ramme om et inferno af en fest, som er både klimaks og afslutning på en tosporet handling. Her følger vi dels Saverio Moneta, leder af den sataniske sekt Abaddons Uhyrer, dels Fabrizio Ciba, italiensk forfatter.

I Niccolò Ammanitis fantasifulde univers bliver Villa Ada overtaget af rigmanden Salvatore Chiatti, der til alles bestyrtelse lukker den fuldstændigt af for offentligheden. Han hegner området ind og fejrer sin nye vidunderlige besiddelse med en overdådig fest for alle spidser og VIP'er.

Saverio er indkaldt som tjener. Fabrizio er inviteret i kraft af sin stjernestatus. De mødes hverken før eller under festen, men deres skæbner krydses i den henrivende sangerinde Larita, som den ene - jeg siger ikke hvem - ofrer sit liv for at redde.

Voldsom idérigdom

Det er ikke en roman med dybde, selv om klicheer bliver spiddet, og karikaturerne er håndfaste. Saverios livslede og dødslængsel strejfes kun ganske let, ligesom Fabrizios udstyrsstykke af en tilværelse blot er et af talrige muntre indslag i rækken af underholdende momenter.

Forfatterens idérigdom er vild og voldsom, og side for side skrues der op for effekterne samtidig med, at flere historier kobler sig på hovedhistorien.

I takt med at drinks og smalltalk afløses af safari, løvejagt og festfyrværkeri, går romanen amok i en umiskendelig variant af Jurassic Park. Pludselig myldrer det frem, ikke med gigantiske fortidsuhyrer, men med uformelige menneskeskikkelser, der har levet i katakomberne under parken siden de olympiske lege i 1960.

Nogle vil sikkert finde ”Velkommen til festen” let og fornøjelig. Jeg er mest tilbøjelig til at kalde den opstyltet. Det er en læs-le-og-letgo-roman, som ikke rigtigt lagrer sig.