Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Neil Gaiman - Amerikanske guder | bog.guide.dk

Ragnarok på amerikansk

Britisk-amerikanske Neil Gaimans fantasyfortælling genbruger ”road”-motivet.

Roman
Neil Gaiman
AMERIKANSKE GUDER

På dansk ved Steffen Rayburn-Maarup

568 sider, 349,95 kr.

People’s Press


B97554865Z.1_20140218191730_000+GJ7ANHC4.1-0.jpg

”Fantasy”-historier har deres rod dels i globalt udbredt myte- og eventyr-litteratur, en hel del med mundtlig overlevering, dels i en nyere tids gotiske tradition, næret af det tidlige 1800-tals romantiske klima og siden praktiseret af utallige forfattere – Edgar Allan Poe, R. L. Stevenson, Oscar Wilde, Isak Dinesen, Stephen King, Dean Koontz og helt aktuelt J.K. Rowling med serien om Harry Potter, Stephenie Meyer med ”Twilight”-serien samt herhjemme Anne-Marie Vedsø Olesen med klassiske guders genkomst i en postmoderne virkelighed.

Britisk-amerikanske Neil Gaiman har dyrket fantasy-genren både i almindelig romanform – med adresse til både unge og ældre – og i ”graphic novels”, dvs. tegneserieformatet.

Historien om de amerikanske guder kom første gang i 2001, men det er med 2013-udgaven, at den er kommet i den form, som forfatteren egentlig ønskede, en slags ”director’s cut”-version.

To slags guder

De amerikanske guder i titlen er af to slags. Dels er der alle de gamle guder fra Europa og Asien, som udvandrere medbragte på deres rejse til det nye land, dels er der de nye guder, som den amerikanske livsform genererede. Førstnævnte har det ikke let over for de nye, der er så stærkt knyttede til den amerikanske drøm, og som i deres nuværende inkarnationer er kreditkort, internet, kapitalisme, osv. Så et opgør forestår mellem de gamle og de nye.

Det er det opgør, som Shadow bliver trukket ind i, tilsyneladende helt tilfældigt.

På landevejen gennem USA

Shadow er lige blevet løsladt fra et amerikansk fængsel, hvor han har afsonet en voldsdom. Han glæder sig til at blive genforenet med sin kone, men hans planer og forventninger kuldkastes, da han et par dage før løsladelsen får at vide, at hans kone er omkommet i en trafikulykke.

På vej hjem til begravelsen møder han mr. Wednesday på flyet. Manden, der på mystisk vis synes at vide alt om Shadow, tilbyder ham et job som altmuligmand og personlig vagt. Shadow siger efter nogen betænkningstid ja, idet han fornemmer, at det nok ikke er noget helt almindeligt job, han har fået.

Dermed starter et road trip, der fører Shadow gennem store dele af USA. Mr. Wednesday er ved at samle de gamle, importerede guder til et opgør. Det er guder, der nu bor i ærke-amerikanske omgivelser som forstæder, butikscentre, tankstationer, osv.

Denne opdaterede og amerikaniserede Ragnarok-historie virker på den mere kuldslåede læser rigeligt forceret i sin tematik, men har sine kvaliteter i det billede, der tegnes af de mindre privilegerede dele af Guds Eget Land.

Anmeldelse: Neil Gaiman: Nobody

31-10-2009: Fantastisk roman om en drengs opvækst i grænselandet mellem levende og døde. Læs artikel

Anmeldelse af Sally Gardner - Mission Måne

18-05-2014: Sally Gardner skriver personlig og vedkommende ungdoms-sci-fi. Læs artikel

Anmeldelse af Stefan Spjut - Stallo

15-11-2013: Man tager en hjemmehjælpervikar fra Kiruna, tilsætter trolde og vætter og ryster det sammen med et krimiplot. Resultatet er en virkelig god roman. Læs artikel

Anmeldelse af Eva Hornung - Hundedreng

02-08-2013: Eva Hornungs bestseller om en lille dreng, der lever blandt vilde hunde, er fascinerende og modig. Læs artikel

Anmeldelse: Bo Frisov: Kode 2112 - skyggerne

25-11-2011: Bo Frisovs fremtidsroman lever op til samtlige klicheer om det dystopiske overvågningssamfund. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...