Muhammed Ali Hee og Søren Flott: Afhopperen Seks år i Hizb-ut-Tahrir

Politisk islam Muhammed Ali Hee og Søren Flott: Afhopperen Seks år i Hizb-ut-Tahrir

192 sider, 229 kr. Jyllands-Postens Forlag

Er udkommet

Som ganske ung forelskede Leon Hee fra Valby i København sig i en tyrkisk-makedonsk pige, de flygter sammen, og hendes forældre bandlyser datteren.

Samtidig er Leon en religiøst søgende sjæl, og han konverterer til islam og finder stor ro i troen og ritualerne. I 1998 kommer han i kontakt med Hizb-ut-Tahrir og ender med som en af de første etniske danskere at få en ledende post i partiet.

Han skifter Leon ud med Muhammed Ali og rejser til Vestbredden på en indoktrinerings-tur.

Forbeholdne familier
Skal du nu være selvmordsbomber?, spørger moderen ham. Hun tog ellers religionsskiftet pænt, han var ikke døbt for selv at vælge, men ikke Hizb-ut-Tahrir, som faderen sammenligner med de danske kommunister, der satte partiet over alt.

Hustruens tyrkiske familie forsones de med, men de kan ikke lide, at datteren bærer tørklæde og svigersønnens islamisme.

Leon holder ikke længere hånd med konen offentligt og provokeres af at se kvinder i lårkort, hvad han opfatter som en kriminel gerning.

Efter nogle år tager Leon HF og begynder at studere arabisk på Københavns Universitet for at blive bedre islamist. Han chokeres over at møde selvbevidste muslimer, der foragter Hizb-ut-Tharir. Sin egen propaganda må han se gennemhullet.

Bruddet
Han lærer kildekritik og videnskabelig metode og må indrømme, at Koranen ikke kan være guddommelig åbenbaret. »Jeg blev flov over den robot, jeg var,« skriver han.

Det fører til bruddet med Hizb-ut-Tahrir, som er langvarigt og vanskeligt, men gennemføres resolut. Hustruen lægger tørklædet, og han beder ikke mere fem gange dagligt. Det anstrengte forhold til faderen og moderen og svigerfamilien afløses af forsoning og glæde, og bogen slutter med, at Leon er med sin datter til julegudstjeneste sammen med forældrene.

Bogen er et opgør med politisk islam, altså at ville udlede en politik af islam, som er Hizb-ut-Tahrirs program med et kalifat som mål. Men bogen er også et beskedent forsvar for islam som en privat religion og viser en forskel mellem islam og islamisme, selvom det sløres af, at han også aflægger sig almindelige muslimske traditioner efter bruddet.

Videnskab mod overtro


Desuden er bogen et positivt eksempel på, at universitetet med rationalitet og videnskabelighed tilsyneladende kan spille en aktiv rolle i verden og udrydde overtro og mørke.

Endelig kan bogen også ses om en falliterklæring til dansk kristendom, når en åndeligt søgende teenager må til moskeen for at få den religiøse dimension tilfredsstillet. Bogen er skrevet af journalist Søren Flott i Leons jeg-form.