Anmeldelse: Monica Ali: Lydia

Roman

Monica Ali

LYDIA

(Untold Story, 2011)

På dansk ved Vibeke Houstrup

291 sider, 300 kr.

Lindhardt og Ringhof

Briten Monica Alis seneste opus er en kontrafaktuel roman. Romaner er på en måde altid kontrafaktuelle i og med, at deres handlinger og figurer med undtagelse af dokumentarfiktion er frit opfundne og dermed ikke kan findes i historiens annaler. Men her har vi altså noget, der minder om kontrafaktuel historieskrivning, noget, som historikere undertiden forlyster sig med, når de har fri.

Ali, der er født i Bangladesh, men opvokset i Storbritannien, har på kort tid allerede tre vidt forskellige romaner bag sig: ”Brick Lane” (2003), der gjorde indvandrermiljøet i Londons East End berømt, ”Alentejo Blå” (2006), der handler om menneskeskæbner i en lille og tilsyneladende idyllisk portugisisk landsby. Med ”I køkkenet” (2009) har hun transformeret det hårde slid med at banke en restaurant op til højdramatisk psykologisk spænding.

Prinsesse Diana

I ”Lydia” gælder det intet mindre end Princess Di. Hvad nu, hvis der ikke havde været nogen trafikulykke dengang i 1997 i tunnelen i Paris, og hvis prinsessen havde besluttet, at hun ville væk fra det hele, endegyldigt ved at fingere en drukneulykke ikke så længe efter de faktiske begivenheder i Paris?

Historien blænder op for en Danielle Steel-agtig venindekomsammen i den søvnige lille amerikanske by Kensington (!) i anledning af Lydias fødselsdag. Men Lydia, der ernærer sig som hundepasser i et privat sponsoreret hundeinternat, dukker aldrig op. Hvorfor får læseren at vide, da fortiden siden 1997 rulles op i tre serier af tilbageblik.

De tre spor

Det første er prinsessens privatsekretærs optegnelser. Den kræftramte diplomat og historiker betror i perioden 1997-98 sin dagbog, hvordan han sammen med prinsessen planlagde og udførte hendes endeligt. Det er den beskyttende fader-skikkelse, der skiftevis hovedrystende og modstræbende beundrende følger den unge og efterhånden hårdt prøvede kvinde diskret fra kulissen.

Den anden serie følger paparazzi-fotografen Grabowski, der helt tilfældigt opdager den 10 år ældre og plastik-opererede kvinde under en biltur rundt i USA. Han kan kende hende på øjnene, som Lydia ikke længere gider skjule bag brune kontaktlinser. Grabowskis udgangspunkt er, at celebriteter og presse lever i en symbiose, og at han har krav på medspil fra offer-ikonets side.

Den tredje serie følger i prinsessens perspektiv dagene op til fødselsdagen, hvor paparazzi-fotografens tilstedeværelse udgør en større og større trussel.

Fængende historie

Vi får et billede af et menneske, som aldrig kan give sig helt og fuldt til andre. Den døde prinsesse er i høj grad bevidst om sine muligheder og begrænsninger, men samtidig demonstrerer hun en formidabel livskraft og tilpasningsdygtighed.

Som Lydia/Di fremstilles, er hun en handlekraftig kvinde, der beslutter sig til ikke at acceptere offerrollen. Hun vil selv bestemme kursen i sit liv vel vidende, hvad hun må ofre personligt. Alternativet forekommer hende værre. Det lykkes faktisk også forfatteren at fange og kommunikere noget af hendes legendariske karisma.

Monica Ali fletter med stor behændighed de tre tilbageblik sammen til en fængende og ganske bevægende historie om et af vor tids største ikoner.