Michael Crichton: Next

Michael Crichton:

Next

Oversat af Brian Christensen

334 sider, 300 kr.

Cicero

Udkommer i dag


BIOTEK-THRILLER

Michael Crichton er en af de forfattere, der sælger globalt og i millionoplag. Crichton, der oprindelig er lægeuddannet, har kastet sig over overlapningsfladen mellem avanceret bio-teknologisk forskning og dens kommercielle udnyttelse. Det har givet brændstof til en stak bøger, hvoraf de to om Jurassic Park fra 1990 og 1995 med deres efterfølgende Spielberg-filmatiseringer vel er de bedst kendte.

Crichton ynder at angribe tabuer i amerikansk offentlighed, hvad enten de har med videnskab at gøre eller ej. Hans ”omvendte” historie om sexchikane ”Disclosure” (”Afsløring”) fra 1994 var en udsøgt satire over amerikansk politisk korrekthed. Hans ”State of Fear” (”Frygtens ansigt”) fra 2004 var en Bjørn Lomborg-inspireret kritik af klima-dommedagsprofeterne.

Retten til generne
Det politisk korrekte er noget mere uigennemsigtigt i hans seneste, ”Next.” Der er for så vidt ingen tvivl om Crichtons ståsted og holdninger. For dem pinder han ud i sit lange efterord, hvis fem teser kan koges ned til, at der ikke bør kunne udtages patenter på gener, og at forskningsresultater bør være frit tilgængelige.

Ingen af delene er tilfældet i dagens USA. Her udtages genpatenter i stakkevis, og forskernes kommercielle interesser er sikrede i form af kontrakter med industrien eller ved ejerskab af egne forskerparksfirmaer.

Crichtons åbenlyse ærinde i denne en anelse science-fiction-agtige historie er påvisningen af skadevirkningerne af et bioteknologisk marked, der er ved at gå amok.

Den røde tråd i historien er spørgsmålet om retten til eget genmateriale, hvis der, typisk i forbindelse med sygdom, har været udtaget vævsprøver, og disse efterfølgende har været gjort til genstand for manipulering. Hvis forskerne nu af en eller anden grund mister disse prøver, har de så ret til at søge dem erstattet? Altså tvinge det pågældende individ, som de på dette punkt altså ejer, og få vedkommende til at afgive prøvemateriale.

Tømmermænd
Det kommer der en til tider meget grotesk historie ud af. Som det altid er tilfældet, når USA skal diskutere og afgøre tvister, herunder etiske, må domstolene inddrages. De hvidkitlede og de nålestribede bringes da også i sam- og modspil, der viser problemkomplekset ført ud i sine mest absurde konsekvenser.

Crichton har fat i noget helt centralt i vor tids vidensudvikling og vidensspredning, som det nu hedder i videnskabsministeriel sprogbrug. Historien tynges, helt forventeligt, af de lange og indviklede forklaringer. Der bliver dog heldigvis plads til åndehuller af ”almindeligt” romanstof indimellem. ”Next” er ikke så helstøbt som mange af Crichtons tidligere. Den hopper og springer rigeligt, før den når sin overraskende handlingspointe.

Kan anbefales til hjemlige videnskabspolitikere- og administratorer, der har travlt med at kopiere et USA, der dog er så langt fremme med festen, at tømmermændene, ifølge Crichton, er ved at melde sig.