Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Mette Jensen Hayles - Jizz. En.. | bog.guide.dk

Den stejle glidebane til helvede

Mette Jensen Hayles debuterer med et brag af en bog – knugende, kulsort og stedvis meget sexet.

ROMAN
METTE JENSEN HAYLES
JIZZ – EN ROMAN OM AT ELSKE

257 sider, 299,95 kr.

Rosenkilde & Bahnhof


B971292068Z.1_20140824182500_000+GMBF52D2.1-0.jpg

Ifølge omslagsteksten er forfatteren »en af de personer, der har levet efter mange af de forkerte regler, men hidtil har overlevet.«

Det lyder troværdigt, for Mette Jensen Hayles’ indfølte skildring af en menneskelig deroute er så brutalt realistisk, kulsort og knugende, at hun simpelthen må kende sit stof indefra.

Lægen Louis Broe har alt. Et vellønnet job, en dejlig, højgravid kone, gode venner og masser af charme. Fremtiden tegner lys. Ved et animeret sommergilde går konen tidligt hjem, og den unge, vilde skønhed Pernille havner på skødet af Louis. Det bliver begyndelsen på en erotisk besættelse, der truer med at tage magten fra alle involverede.

Den manglende stopklods

Snart efter lægger Louis an på en sygeplejerske på jobbet. Jamen, har manden da ikke nok i sin søde kone og sin flammende elskerinde? Det er, som om Louis mangler en stopklods. Som om han med vilje smider sin slanke, veltrænede nogleogtrediveårige krop ind på en glidebane, der kun kan ende ét sted.

Humlen er, at Louis drikker. Han drikker massivt. Jo mere han drikker, desto mere tørstig bliver han. Han er fuld fra tidlig formiddag til sen aften. Patienterne får en sviner, konen en røvtur, vennerne nogle ubehagelige sandheder. Louis registrerer, hvilke ulykker han forårsager, men sprutten gør ham sært følelsesløs. Det eneste, han efterhånden rigtigt formår, er at kneppe og drikke. Det er han til gengæld fortvivlende god til.

Hvorfor går det så galt? Louis bidrager selv med en slags forklaring:

»Jeg vil ikke være i virkeligheden. Den har ikke rigtigt bragt noget fornøjeligt med sig det sidste stykke tid alligevel.«

Eminent godt skrevet

”Jizz – en roman om at elske” er ikke for sarte sjæle. At betragte et menneske i frit fald føles aldrig sjovt, og Mette Jensen Hayles’ ramsaltede sprog og illusionsløse nøgternhed gør bestemt ikke oplevelsen lettere at bære. Enkelte scener er ret sexede, andre komisk barokke, som det jo må være, når en døddrukken mand søger at bevare skinnet – men den overvejende del af handlingen er en detaljeret, næsten grum dissektion af selvødelæggelsens indre nødvendighed.

Sex, druk og ægte kærlighed

Det er så eminent godt skrevet og beskrevet, at forfatteren hele vejen ned ad den stejle glidebane fremstår som en dreven auteur snarere end et nyudklækket talent. ”Jizz” er et brag af en debut, der bringer løfter om mange flere medrivende historier fra samfundets flossede udkanter.

Stemningsmættet lydspor

Vores liv er ofte ledsaget af et musikalsk lydspor, hvor nogle numre anslår de glade stunder, andre det stik modsatte. Som en lille gave til læserne indeholder bogen en QR-kode, der scannes ind på mobilen og giver adgang til en lang spilleliste af stemningsskabende musik. Muntre og melankolske, bløde og hårde, nye og gamle numre mellem hinanden – her er noget for enhver smag.

Med ”I Walk The Line” står malmfulde Johnny Cash som selve personificeringen af, at bastante, alkoholinducerede nedture ikke er et fænomen af nyere dato.

Dette er en Premium-artikel, som normalt kræver abonnement. Meld dig til i dag, hvis du ikke allerede er abonnent, og få fuld digital adgang til Jyllands-Postens journalistik. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Premium

Dette er en Premium-artikel, som normalt kræver abonnement. Meld dig til i dag, hvis du ikke allerede er abonnent, og få fuld digital adgang til Jyllands-Postens journalistik. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Anmeldelse af Jakob Aahauge - Hvordan vi lever

11-11-2014: Jakob Aahauge debuterer med 15 ultrakorte fortællinger om et menneske uden mål eller retning. Det er både godt og skidt. Læs artikel

Anmeldelse af Oliver Zahle - Elefantstenen

08-11-2014: Oliver Zahles fine fortælling om en dreng, der tryller en elefant frem for ikke længere at være den tykkeste i Thyborøn, har ikke gods nok til at fylde en roman. Læs artikel

Anmeldelse af Jennifer Clement Bønner for de bortførte

17-10-2014: En underfundig og letlæst roman om et alvorligt emne: de uhyggelige narkokarteller i Mexico. Læs artikel

Anmeldelse af Joyce Carol Oates - De forbandede

02-09-2014: Usædvanlig campus-roman fra en af USA’s største forfattere. Joyce Carol Oates beretter besættende om normalitetens sociale og psykologiske fortrængninger. Læs artikel

Anmeldelse af Jonas Suchanek - Do danska

29-07-2014: Velskrevet og spændende debutroman tager læseren med på 1980’er-migration. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...