Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Mechtild Borrmann - Den der bryder.. | bog.guide.dk

Spøgelser fra nazitiden

Mechtild Borrmanns prisbelønnede krimi handler om en fortid, der ikke vil slippe sine overlevere. Det er krimi i ”Spitzenklasse”.

Krimi
Mechtild Borrmann
DEN DER BRYDER TAVSHEDEN

(”Wer das Schweigen bricht”, 2011)

Oversat af Jesper Høy Hansen

215 sider, 249 kr.

KLIM


B97601381Z.1_20140324201846_000+GM2BHB7N.1-0.jpg

Når danske krimier skal en tur omkring det tyske marked for at få deres internationale gennembrud, skyldes det ikke, at der mangler tysk egenproduktion inden for genren. Det gælder både trykte versioner og TV-udgaver. Men når dansk – og nordisk – krimi efterspørges, kan det måske skyldes vor krimikulturs nye, meget inklusive karakter i retning af bred samtidsroman, med adskillige andre sideløbende og aktuelle dagsordener end lige den snævert opklaringsmæssige.

Tysk samfundsliv siden Anden Verdenskrig har kredset meget om de spor, som krigen satte sig for landet og dets relationer til omverdenen. Man kan næppe i dag heller åbne en tysk avis uden at blive mindet om den lange slagskygge fra 1933-1945. Nazismen og krigen udgør klangbunden for tysk litteratur skrevet siden da, de mange krimier ikke undtaget.

Det er da også tilfældet i Mechtild Borrmanns ”Den der bryder tavsheden”, belønnet med Den Tyske Krimipris i 2012.

Faderens fortid

Historien begynder, da lægen Robert Lubisch under oprydning i boet fra den velhavende far og virksomhedsejer i 1997 finder nogle papirer fra krigen. Faderen har ofte fortalt ham om, hvordan han mirakuløst undgik at dele skæbne med så mange af sine landsmænd og i stedet kunne komme tilbage fra krigen og starte forfra. Men der er et billede af en kvinde og et identitetskort, som Robert ikke kan få til at passe ind. Han indleder sin egen diskrete efterforskning, mest for at få bundet en tilfredsstillende sløjfe på de løse ender, der måtte være.

Samtidig er læseren taget med tilbage i tiden, til en kreds af venner i en landsby ikke så langt fra den hollandske grænse i tiden op til krigen. Ikke alle er lige begejstrede for Førerens fremfart, men de fleste slutter begejstrede op. Den politiske vækkelse af folket forhindrer dog ikke, at enkeltindivider indgår i alle de kendte grundmenneskelige relationer, hvoraf de erotiske med de nært beslægtede jalousifølelser har godt tag i de unge i det landlige lokalsamfund.

Mens kredsen af unge følges frem gennem krigen, har Robert fat i den anden ende med sin efterforskning af faderens papirer. På et tidspunkt falder brikkerne på plads, dog ikke uden dramatiske dødsfald, dengang som nu.

Stilfærdigt påtrængende

Borrmanns historie fortælles stilfærdigt, men netop i det underspillede bliver de eksistentielt ekstreme situationer så meget mere fremtrædende.

”Den der bryder tavsheden” er tysk krimi i ”Spitzenklasse.”

Anmeldelse af Dan T. Sehlberg - Mona

02-11-2013: Svensk thriller-debutant serverer en overdådig anretning, hvor intet fra spændingslitteraturen og tilgrænsende genrer mangler. Læs artikel

Anmeldelse: Marek Krajewski: Fæstning Breslau

27-06-2012: ”Fæstning Breslau” er en bizar krimi om kampen mellem de relativt gode og de absolut onde i den sidste fase af Anden Verdenskrig. Læs artikel

Anmeldelse: Jógvan Isaksen: Metusalem

22-07-2011: Øgruppen under Den Kolde Krig er scenen for en ny krimi af Jógvan Isaksen. Læs artikel

Anmeldelse: James Ellroy: Blood's a rover

22-09-2009: James Ellroy slutter sin ambitiøse 1960'er-trilogi med at lade sine barske amerikanske machoer blive løbet over ende af kvinder, sorte, bøsser - og deres egne dæmoner. Læs artikel

Anmeldelse af Julia Franck - Kærlighedstjener

15-10-2014: Lystfuld roman fra sluthalvfemsernes Berlin. Dengang man stadig kunne fornemme lugten af brunkul om vinteren. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...