Anmeldelse: Mattis Øybø: Ingen er alene

Mattis Øybø:

INGEN ER ALENE

Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild

Batzer Batzer og Co.

520 sider, 298 kr.

Denne overraskende roman er intellektuel og gennemarbejdet. Vi følger indtil flere tidsforløb, der alle relaterer til forløbet af en halv time den 24. august 2004. Det er den halve time, da sekten Menneskesønnen siddende i Frognerparken i Olso venter på verdens undergang. Men klokken otte nul dut sker der så tilsyneladende ikke det helt store.

Men noget sker der jo: Medlemmerne begår selvmord, da verdens undergang ikke kommer, bliver sindssyge eller forsvinder ind i mere eller mindre almindelige liv. En af dem dukker op hos romanens hovedperson Harald, der er psykolog. Hans nye klient er Nicholas Berg, søn af den forsvundne og verdensberømte filminstruktør Josef Berg - der synes modelleret efter Bergman.

Psykologi og klient

Harald skal altså sammen med sin klient rekonstruere - eller er det mon bare konstruere? - en livshistorie, der kan få fortiden til at hænge sammen og fremtiden til at synes mulig og værd at leve. Som læser følger vi da med rundt i fortællerens sikre jongleren med flere fortællinger, og med rundt i nogle essayagtige passager, hvor Jonas Bergs filmiske fortællinger analyseres. Det hele er ligesom centreret om forløbet af den halve time i Frognerparken, søndag morgen den 24. august 2005.

Men efterhånden er psykolog-klient-forholdet ikke så entydigt. Haralds egne problemer i et barnløst ægteskab med en utro kvinde, som han elsker indtil tilbedelse, maser sig mere og mere på - men bliver ikke sat i nogen sammenhæng. Det er andres historier, Harald hjælper med at fortælle. Til sidst råber det ufødte barn dog så højt, at murene om det Jeriko, der udgør Haralds tilværelse med Helene, braser sammen.

Overraskende god

Denne enkle historie om en mand, der venter på sin lille verdens undergang og vender ryggen til den samtidig, forsyner det sindrige net af andre historier og det intrikate, intellektuelle spind i hele romanens anlæg med et element af spænding og en elementært bevægende kvalitet.

Romanen er ikke bare overraskende, den er overraskende god og holdt denne anmelder fast hen over mere end 500 sider.