Massimo Carlotto: Sandheden om alligatoren

Roman

Massimo Carlotto:

Sandheden om alligatoren

Oversat fra italiensk af Ole Lindegård Henriksen og Birgit Fuglsang

221 sider, 199 kr.

Forlaget Hovedland

Når en roman på omslaget er beskrevet som spaghetti noir, forventer man sig en helt speciel stemning - måske en slags mellemting mellem Sergio Leones bredformat-billedoptagethed og en dyster gangsterstemning fra sorthvide franske og amerikanske film.

Ingen af delene er dog til stede i den italienske krimiforfatter Massimo Carlottos første roman oversat til dansk. Spaghettien holder sig til de retter, som hovedpersonen og andre skumle barylere fortærer, og noir er romanen kun, når selvsamme personager bevæger sig rundt i natten.

Det er ikke helt nok. ”Sandheden om Alligatoren” er på trods af forfatterens imponerende cv ikke den store italienske krimiåbenbaring.

Atypisk forhold

Carlotto har ellers været igennem lidt af hvert. I 1976 blev han anholdt for et mord, som han efter egen mening ikke havde begået. Derfor flygtede han og gemte sig rundt omkring i verden, indtil han først i 1993 blev benådet.

Derefter indledte Carlotto en ny karriere som krimiforfatter. Først udkom en selvbiografisk roman, og dernæst fulgte ”Sandheden om Alligatoren”, der heller ikke kan undsige sig referencepunkter til forfatterens eget liv.

I ”Sandheden om Alligatoren” støder vi på privatdetektiven Marco Buratti, der ad omveje opdager liget af en kvindelig gymnasielektor. Den myrdede var mange år tidligere lægdommer ved en sag om et andet mord, og hun havde efterfølgende et noget atypisk forhold til den dømte i sagen.

Snedige planer

Sammen med sin makker, den knytnævesvingende Beniamino Rossini, sætter Buratti sig for at opklare begge mord. Herefter går det op og ned i den italienske underverden.

Plottet er velkendt, hvilket der for så vidt ikke er noget i vejen med ved denne type fortællinger, men udførelsen bliver hurtigt trættende. Der veksles stift mellem action-scener og langstrakte labyrintiske samtaler mellem vores to helte, der skiftes til at tvivle på den andens snedige planer.

Samtidig hældes der calvados og andre våde varer ned, så det er en hel fornøjelse. Buratti har en fortid som bluesmusiker, hvilket også er grunden til, at han i underverdenen er kendt som Alligatoren; han var sanger i bandet The Red Alligators.

Ingredienserne er der

Alt i alt burde ”Sandheden om Alligatoren” fungere glimrende i al sin kulørthed, for ingredienserne er der. Carlotto kunne derfor med fordel have iblandet endnu mere spaghetti og noir - spaghetti som i mere vidvinkel på det italienske samfund og noir som i god, gammeldags stemning.