Martin Walser: En mand, som elsker

Roman

Martin Walser: En mand, som elsker

Oversat fra tysk af Anette Petersen

256 sider, 299 kr.

Forlaget Vandkunsten

Er udkommet

Martin Walser (1927) er en af de aldrende Gruppe 47-forfattere, der stadig skriver bøger og trofast oversættes til dansk. Ligesom Günter Grass, Siegfried Lenz og Hans Magnus Enzensberger.

Mange forbinder dog nok mest Walser med hans kontrovers med den tidligere formand for de tyske jøder, Ignatz Bubis. Da Walser i 1998 fik tildelt de tyske boghandleres fredspris, holdt han en omdiskuteret takketale, hvori han advarede mod at benytte Auschwitz som en ”moralkølle”, dvs. som et argument, man altid kunne holde sine modstandere nede med. Bubis kaldte straks Walser for en ”åndelig brandstifter”.

Per Øhrgaard når dog i sin aktuelle tysklandsbog, ”Tyskland - Europas hjerte”, frem til den slutning, at Bubis enten overreagerede eller bevidst misfortolkede for at opnå mediernes opmærksomhed.

Goethes sidste kærlighed

De første sætninger i Walsers nye roman lyder således:

»Inden han så hende, havde hun allerede set ham. Da hans blik nåede hende, var hendes blik allerede rettet mod ham.«

De to mennesker, der får blik for hinanden den 11. juni 1823 om eftermiddagen i kurstedet Marienbad, er den 73-årige Johann Wolfgang von Goethe og den 19-årige Ulrike von Lewetzou. Allerede to somre forinden har Goethe fået et godt øje til hende. Aldersforskellen har altså Jørgen Leth'ske dimensioner. Sommeren igennem er den gamle mand og den unge kvinde dybt optaget af hinanden.

Højdepunktet er et maskebal, hvor de to - uden at have aftalt det på forhånd - optræder som Lotte og Werther fra ”Den unge Werthers lidelser”. Hun i en enkel hvid kjole med blegrøde sløjfer på ærmerne. Han i blå skødefrakke og gul vest. Under samme maskebal styrter Goethe dog til jorden og indhentes for alvor af sin alder. Det skriftlige ægteskabstilbud, den store digter fremsætter, takkes der høfligt nej til. Forholdet til Ulrike - Goethes sidste store forelskelse - forbliver platonisk.

Men selvom det hele ender temmelig tragisk, kommer der da et litterært resultat ud den umulige kærlighed: ”Marienbader Elegie”. Den sene Goethe, der i sin ungdom med ”Werther” havde skabt den første moderne roman, når her et nyt højdepunkt af kunstnerisk skaberkraft.

Alt i alt lykkes det Walser med stor indlevelsesevne at skildre kærligheden, som den opleves i den sene ende af livet.