Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Martin A. Hansen - Løgneren | bog.guide.dk

En flygtning på Jorden

Klassiker: Martin A. Hansens “Løgneren” blev latterliggjort af universitetsmarxisterne, men står i dag som et indiskutabelt storværk.

Roman
Martin A. Hansen
Løgneren
Forord af Jens Albinus
Gyldendal
192 sider; 100 kr.
Er udkommet
 

B97269605Z.1_20130801195647_000+G965UQ2U.2-0.jpgI 1950'erne udkom der tre romaner, som øjeblikkeligt opnåede en klassikerstatus, ingen anden bog siden har kunnet erobre: Martin A. Hansens “Løgneren”, Tage Skou Hansens “De nøgne træer” (1959) og Klaus Rifbjergs “Den kroniske uskyld”.

De er alle solgt i langt over 100.000 eksemplarer, “Løgneren” allerede i 1970 over 300.000, og alle tre er de for længst indgået i gymnasiets pensum.

Mens de to sidstes kvalitet aldrig har været anfægtet, forholder det sig anderledes med “Løgneren” og dens forfatter.

Under den litteraturvidenskabelige betonmarxismes terror i 1970'erne kom både forfatteren og romanen i vanry: Hans bøger var klæge, vamle, patetiske, hed det, og det samlede forfatterskab blev bandlyst.

Udgivelsen af Martin A. Hansens “Dagbøger” i 1999 og “Kætterbreve” i 2004 har i så høj grad rehabiliteret 1900-tallets største danske digter efter Karen Blixen, at Gyldendal nu udsender hovedværket “Løgneren” i ny udgave – og med et fint, tænksomt forord af skuespilleren Jens Albinus.

Sviger og viger

Bogens fortæller og løgner hedder Johannes Vig, og allerede navnet røber ham: »Sig ikke det navn for hurtigt«. Han både sviger og viger. Han er lidt ældre ungkarl, »vissen i toppen« og lærer, degn, præst og posthus på den lille ø Sandø, der ligger indefrosset, men isen er ved at bryde, da handlingen begynder den 13. marts.

Johannes føler sig som »en vildtfremmed, en flygtning på jorden«, men han er også hovmodig og selvbevidst intrigant.

Udadtil virksom og hjælpsom, men med skjulte hensigter, der er af erotisk karakter.

Han er betaget af pigen Annemari, men kan eller tør ikke tage hende: Hun har barn med Oluf, en sagtmodig fisker, som hun er forlovet med. Han overvintrer på fastlandet, så Johannes kan ikke ordne sagen, før han kommer tilbage og har ikke beslutsomhed nok til det, så en ny tids mand, en ingeniør, løber af med pigen. Det hører med, at hun i Martin A. Hansens skildring bliver en af dansk litteraturs mest uforglemmelige piger.

Tredje søndag i fasten

Sine motiver gør han flygtige og ubestandige, og der vokser i ham et hovmod, han selv føler som en mægtig magt, der besætter ham, da han om søndagen står over for den lille menighed og mener at tryllebinde den forførende – med en enkelt undtagelse.

Aftenen før læser han Ewalds tragedie “Balders Død”, og som bekendt var det jætten Loke, der forårsagede den. Selv siger Johannes, at Loke er på spil.

Søndagen er tredje søndag i fasten, hvor teksten er beretningen om Kristus, der uddriver en ond ånd, og på et tidspunkt føler Johannes, at »der gik en forbi mig, og at jeg fik et slag, så at jeg måtte flytte mig lidt«.

Det er den renfærdige Lines blik, der rammer ham og uddriver den onde Loke-ånd af ham. Men bedraget er ikke ophørt: Han kompenserer tabet af Annemari ved vildt og kærlighedsløst at kaste sig over gårdmandskonen Rigmor.

Vejr og vind

“Løgneren” er en komprimeret roman, ikke spor klæg i sproget, tværtimod: Hver eneste sætning er ladet med sprængstof og ofte tve- eller dobbelttydig. Under førstegangslæsningen tror man, at Johannes fortæller om begivenhederne, samtidig med at de sker, men det er et bedrag: Han skriver 14 måneder senere.

Er sproget stramt, så har det også en spændstighed og en sanselighed, der lægger sig tæt omkring læseren. Personerne bliver levende, særegne, nærværende, og der blæser en forfriskende vind hen over bogens sider, så den er pakket med vejr, et vejrlig, der uafladeligt skifter.

Samtidig væves forfatterens enorme viden om fugle og planter ubesværet og meningsbærende ind i teksten. Især fuglene og deres arter holder Johannes et vågent øje med, så sneppen spiller en hovedrolle. Den kommer, forlyder det, når Kristus uddriver en ond ånd, og må altså finde sig i at være den fordrevne, onde dæmon og i at bruges som symbol: Annemari kaldes et sted en sneppe, og om hende hedder det til sidst, at hun var »støbt af urent metal, (-) et moderne lykkemenneske«. Det er ingen ros, men sikkert også løgn. Som så meget andet. Helt at skille løgn fra sandhed i den bog har vistnok ingen formået til dato.

Selv har jeg læst “Løgneren” adskillige gange. Den er lige betagende, ja, besættende hver gang, og man gør til stadighed nye opdagelser. Indiskutabelt er den både et hovedværk og et storværk i vores litteratur. Læs selv!

Anmeldelse af James Joyce - Ulysses

07-11-2014: Roman: Der er liv og poesi i Karsten Sand Iversens flotte og dristige nye oversættelse af et af verdenslitteraturens mesterværker. Læs artikel

Anmeldelse: Marquis de Sade: Justine

29-10-2011: Det forbliver en gåde, hvorfor det er blevet fundet relevant med en nyoversættelse af Marquis de Sades hovedværk. Læs artikel

Anmeldelse af Håkan Nesser - Levende og døde i Winsford

01-11-2014: Håkan Nesser byder atter på virtuost drillende fortællekunst i en historie om en kvinde på jagt efter sandheden om sin mand. Læs artikel

Anmeldelse af Albert Cossery - Tiggerne og de hovmodige

01-11-2014: Diskussionen om det gode liv har altid fundet sted. Albert Cosserys alvorsdybe farce over det klassiske tema er blændende underholdning. Læs artikel

Anmeldelse af Javier Marías - Forelskelser

20-10-2014: Den ordrige og fabulerende Javier Marías lokker både sine figurer og læseren ind i en labyrint af forestillinger om kærlighedens veje og vildveje. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...