Anmeldelse: Rasmus Dahlberg og Maria Helleberg: Liv eller død

Rasmus Dahlberg og Maria Helleberg:

LIV ELLER DØD

En Jo Beckmann-krimi

284 sider, 149 kr.

Forlaget Untercover

Er udkommet

Nu kunne undertitlen - ”En Jo Beckmann-krimi” - forlede læseren til at tro, at der er tale om en allerede igangværende serie.

Det er dog ikke tilfældet. Men som hos så mange andre, der prøver det pt. lukrative krimi-marked af, er det klogt at sikre sig: Skulle det gå hen og blive en succes, må serie-rammen sikres fra begyndelsen.

Hvis annonceringen af en serie-figur er et must for vordende krimi-forfattere, så synes den herskende mode også at pege i retning af forfatterpar.

I dette tilfælde er den mandlige del historikeren Rasmus Dahlberg, der har givet sig til kende som den ene halvdel af et andet forfatterpar, nemlig pseudonymet ”Henrik Desmond”. De bloddryppende og action-prægede historier om Plan B, statsministerens særlige og meget hemmelige organisation med hjemsted i Odense, er allerede en ikke ueffen serie.

Den anden halvdel af forfatterparret, Maria Helleberg, mag.art. i dansk og teaterhistorie, har ikke skrevet serieromaner, men hendes populære historier om danmarkshistoriske kvindeskæbner har alligevel noget af den fortsatte fortælling over sig.

Kvindelig indføling

Arbejdsdelingen mellem de to synes at have været den, at Dahlberg har sørget for fart og farver og malet med brede strøg, mens Helleberg har haft den finhårede pensel fremme og sørget for - kvindelig - indføling.

Og masser af indføling i Jo Beckmanns liv bliver det da også til. Jo er 38-årig læge med speciale i anæstesi. Hun arbejder på Rigshospitalet og kører som ambulancelæge. Hun har styr på sit liv, næsten på grænsen til selv-lede.

Da hendes bedste veninde findes banket til døde i kælderen ved hendes lejlighed, bliver Jo viklet ind i opklaringen. Men, som det viser sig med uhyggelige følger, vælger hun forkert, når det gælder fortrolighed.

Hårdkogt krimi

”Liv eller død” er hårdkogt femi-krimi, der forsyner sig rigeligt fra kassen med de trivial-referencer, der giver læseren den velkomne fornemmelse af et genkendeligt hverdagsunivers. Men nok alligevel lidt for meget romanblad, og så hænger plottet på den omstændighed, at en figur pludseligt viser sig mentalt ustabil.

Ikke helt fair play, selv om denne plot-kompositoriske nødhjælp synes at nyde stigende popularitet. Alt i alt dog ganske effektivt, når man tager de alt for kritiske briller af.