Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Marcus Sedgwick: Den hvide krage | bog.guide.dk

Anmeldelse: Marcus Sedgwick: Den hvide krage

Den hvide krage er en såkaldt ”gotisk thriller” - sådan en med blafrende stearinlys, forladte ruiner og masser af mystik.

Marcus Sedgwick:

DEN HVIDE KRAGE

Oversat fra engelsk af Nanna Gyldenkærne

224 sider, 300 kr.

Høst & Søn

Rebecca flytter med sin indesluttede far til den gudsforladte, engelske kystby Winterfold, hvor havet langsomt, men sikkert har ædt af byen og drænet den for alt andet end en håndfuld kuldslåede sjæle.

Her møder hun den sære pige Ferelith, som med dødsforagt trodser naturlovene for at finde sandheden om byens fortid og om det mystiske gods Winterfold Hall. Godsets faldefærdige mure gemmer på en århundreder gammel hemmelighed, som ingen endnu er sluppet levende fra at lære at kende.

Fortællingens gyserelementer fungerer upåklageligt - det er virkelig en uhyggelig historie, oven i købet med inspiration fra virkelige hændelser. Der er imidlertid mange løse tråde, og de tre fortællerlag, som tilsammen udgør historien, fungerer langt fra lige godt.

Romanen giver et ujævnt indtryk, og det er lidt ærgerligt, når nu gyset er et af dem, der ikke vil forlade kroppen, før sidste side er vendt.

Nanna Gyldenkærne oversætter fuldstændig stilsikkert, men det virker besynderligt, at kapiteloverskrifterne helt konsekvent er bevaret på engelsk.

Anmeldelse af Sally Gardner - Mission Måne

18-05-2014: Sally Gardner skriver personlig og vedkommende ungdoms-sci-fi. Læs artikel

Anmeldelse af Aline Sax - Dobbeltspil

11-05-2014: Hovedpersonerne i Aline Sax’ nye ungdomsroman er rodløse, småkriminelle, homoseksuelle – og lidt uskarpt beskrevet. Læs artikel

Anmeldelse af David Levithan - Hver dag

27-12-2013: Det er lidt af en bedrift, at det lykkes David Levithan at holde liv i sin monotone fortælling om gentagelser. Fortælleglæden redder bogen. Læs artikel

Anmeldelse: Sara Bergmark Elfgren og Mats Strandberg: Cirklen

03-11-2011: Fantasy-bogen ”Cirklen” er også en god ungdomsroman, og det er sjældent for genren. Læs artikel

Anmeldelse: Birgitte Lorentzen: Insania

27-07-2011: Birgitte Lorentzen har både sans for sine personer og for at opbygge et godt gys. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...