Marcel Proust: Guermantes' verden 1

Roman

Marcel Proust:

På sporet af den tabte tid 5:

Guermantes' verden 1

(À la recherche du temps perdu: Du coté de Guermantes)

Oversat fra fransk af Niels Lyngsø

444 sider, hft., 379 kr.

Multivers

Den kræver sin indforståede læser, nyoversættelsen til dansk af Marcel Prousts store romanværk. Og det allerede inden læsningen af selve værket overhovedet er gået i gang.

Den tilfældige snuser i en boghandel vil nemlig ikke kunne erfare noget som helst andet af det minimalistiske, hvide omslag og åbningssiderne end forfatterens navn, bogens titel og de involverede i den danske udgave. Ikke et ord om, at dette er en af de seneste 100 års allerstørste og mest kultdyrkede klassikere i europæisk litteratur, om forfatteren, om overvejelser bag oversættelsen eller andet om, hvor vi i det hele taget er henne i forløbet, ud over at det er femte bind af 13 (med seks af de syv hovedbind bidt over i to).

100 år efter

Går det så som ifølge pressemeddelelsen planlagt, vil oversættelsen, hvis første bind udkom i 2002, være fuldbragt i 2013. I år kommer der et og måske nok et bind, og det vil sige, at så meget som seks, måske syv bind - dvs. henved halvdelen af værket - skal nå at udkomme i selve afslutningsåret.

Dermed vil oversættelsen have været mere eller mindre på sporet næsten lige så lang tid, som Proust selv arbejdede på værket fra 1909 til sin tidlige død i 1922. Til gengæld vil timingen så i givet fald være på plads, til når man i 2013 kan fejre 100-året for den oprindelige udgivelse af første bind.

Det nye bind fem, den ene halvdel af ”Guermantes' verden”, er det første, som Niels Lyngsø har oversat; han står også for bind seks til otte. Det er gjort med udsøgt fornemmelse for både Prousts lange, lange sproglige kadencer og for den spidse humor, der også gennemsyrer mange af skildringerne og overvejelserne fra de bedre franske kredse.

Lægger man den side om side med den gamle oversættelse, er der selvfølgelig myriader af forskellige fortolkninger og nuancer, og de mest frankofone Proust-nørder vil kunne bruge megen tid på at finde hår i lindeteen. Men nok så respektindgydende er det, hvordan det lykkes for Lyngsø at få skabt en moderne, vedkommende sprogtone, samtidig med at så mange i historien både lever og tænker baglæns.

Fra Solkongens tid

Guermantes i titlen - som klinger lidt klumpet, men skal flugte med bind et-to, ”Swanns verden” - er nemlig den fornemme adelsfamilie, som fortællerens familie er begyndt at komme tæt på. Det giver anledning til ikke så lidt spydig udhængning af snobberi, statusritualer og i det hele taget nogle sociale mekanismer, der synes at have overlevet fra Solkongens tid - om end enhver lighed med den også i mange henseender stærkt konservative danske forlagsbranche årgang 2012 må antages at være tilfældig.

Som den skamløse snob, han også er, er fortælleren på den ene side dybt betaget af de fine i almindelighed og Madame de Guermantes i særdeleshed, men på den anden side registrerer han konstant, hvordan denne verden på så mange måder er under pres og slår sprækker. Den franske hær, som vennen Saint-Loup er indrulleret i, er set fra den anden side af Første Verdenskrig en rædselsvækkende vittighed, samtidig med at fortællerens velhavende, jødiske voksenven Swann og hele den antisemitiske Dreyfus-affære demonstrerer, hvor racistisk og paranoidt et samfund det er, der her paraderer mod afgrunden.

Alt bliver forandret

Endda slutter femte bind med en regulær cliffhanger, der i fortællerens egen lille verden så udpræget signalerer, at alting er på vej til at blive uigenkaldeligt forandret. Ikke engang fortidens repræsentanter er længere, hvad de var engang.

Prousts flimrende stil er sine steder lige så svær at læse, som det er at huske fortiden præcist. Men også takket være Lyngsøs oversættelse bliver for læseren kampen med både sproget og historien samtidig såvel en fryd som en nødvendighed.