Den skjulte skønhed

ROMAN

MARA LEE: LADIES

Oversat af Camilla Christensen

400 sider

299 kr.

Rosinante

UDKOMMER I DAG

»Det engelske ord for underlagscreme var foundation, noget der lægger grunden. I makeup-branchen var den dybeste grund det samme som hudens yderste lag.« Denne i øvrigt uvæsentlige sætning fra Mara Lees ”Ladies” siger det tydeligt: spillet mellem overflade og dybde er emnet for den 400 sider lange, pink sag, der i sit udseende og sin (undskyld) tåbelige titel skriger chick-lit. Men det er - i al fald delvist - falsk varedeklaration, for ”Ladies” er meget mere end den sædvanlige historie om en singlekvinde i 30'erne med hang til mænd og dyre sko.

Den fjerde kvinde
”Ladies” er historien om tre kvinder. I romanens første 150 sider er forbindelsen mellem de tre endnu uudfoldet, og kapitlerne springer i både tid, geografi og fokus, indtil der efterhånden tegner sig en rød tråd i de tre kvinders liv - nemlig en fjerde kvinde, der har martret de øvrige med store psykiske problemer til følge for dem alle. Ikke at ”Ladies” forfalder til let lommepsykologi - det er nogle komplicerede kvinder med hver deres skeletter i skabene, og ingen af dem indtager rollen som den heltinde, læseren kan identificere sig med. Allerede her en klar afvigelse fra den typiske chick-lit.

Hovedpersonen, den billedskønne Lea, er gallerist og er veninde med det tidligere så ambitiøse balletbarn Mia. De er fælles om deres had til fotografen Siri, som har udnyttet dem begge. Den neurotiske forfatter Laura er derimod stadig besat af Siri, selv om hun som en anden Dorian Gray falmer for hvert ord, hun skriver.

Effektivt skrevet
Svenske Mara Lee skriver sig frem til en dramatisk kulmination, og ”Ladies” er effektivt skrevet - nogle gange endda lidt selvtilfreds i tonen - og bestemt ikke uden litterære kvaliteter. Men egentlig rørende eller vedkommende bliver den aldrig, hvad enten det skyldes de usympatiske hovedpersoner eller den lidt kliniske diskussion af kroppe, køn, indre og ydre.

Man må dog give Lee æren for at servere meget mere, end hvad det lyserøde cover signalerer, og dermed føre bogens centrale pointe om forholdet mellem overflade og dybde helt ud på den lyserøde romanforside.