Mads Holger: Alle går rundt og forelsker sig

Mads Holger:

Alle går rundt og forelsker sig

256 sider, 249 kroner

Forlaget Bindslev


ROMAN

Det handler om ungdommens glæder og sorger, om kvinder, sprut og stoffer. Isoleret set er der fuld knald på handlingen i Mads Holgers debutroman, ”Alle går rundt og forelsker sig”, som dog alligevel virker trøstesløs og triviel efter ganske få kapitler. Romanen, som er delvist selvbiografisk, følger den unge jegfortæller fra hans sidste år i folkeskolen frem til studentertidens lyse nætter. En dannelsesroman med druk, med andre ord, og romanens bagsidetekst er heller ikke ked af at sammenligne bogen med både ”Hærværk” og ”Den unge Werthers lidelser”. Fortælleren er med egne ord »en fattig dreng, betaget af guld og store patter«, og han spilder ikke tiden. Allerede som 13-årig tyller han bajere i et imponerende (eller bekymrende) tempo, og kvinderne (eller rettere: skolepigerne) ryger ind og ud af fortællingen som brug-og-smid-væk-objekter. Indtil vores (anti)helt når skelsår og indser, at verden er en maskarade. Velkommen til den unge Mads Holgers lidelser.

Sprogligt sammmenstød
Det første, der slår én i ”Alle går rundt og forelsker sig”, er sproget. Mads Holger har i et udslag af litterær selvbevidsthed (og ironi, må man håbe) valgt at indskrive sig sprogligt i en fordums tid, hvor ord som ”såfremt”, ”særdeles” og ”henrivende” var på mode. Men samtidig lader han dette tilstræbt gammeldags sprog afbryde af 1980'ernes ungdomsudtryk, når fortælleren går på jagt efter bajere og sjusser med sine kammerater, hvilket resulterer i et besynderligt og sine steder ret morsomt clash af stilarter.

Sproget kan imidlertid ikke maskere fortællingens banaliteter, og til trods for enkelte gode og velskrevne passager - særligt kapitlet ”Sangen om Larsen”, hvor Mads Holger i langt højere grad fungerer som fortæller end som hovedperson og sprogligt holder sig til sin egen tid - fremstår mange af fortællerens eventyr decideret lattervækkende.

Det gælder drukturen til Grækenland, hvor den unge fortæller svinger sig op i hysteriske poetiske højder i beskrivelsen af den pige, han snaver med på stranden. Ligeledes rejsen til Island, hvor den naturskønne øs ufremkommeligheder bliver et lige lovlig oplagt metaforreservoir for den mildt sagt spinkle handling (han møder ung pige - hun viser sig at være sindssyg - han rejser hjem). Faktisk ender alle kærlighedshistorierne på samme måde, for kvinder er i bund og grund sindssyge og elsker kun mænd, de selv har født, og mænd vil egentlig også hellere drikke øl.

Opgør med 68'erne
Verden er med fortællerens ord gennemskuelig, banal og forløjet som en forlystelsespark uden for sæsonen, når de farvede lygter er slukket, og pariserhjulet knirker. Og her nærmer vi os romanens største problem.

Mads Holger har nemlig mere på sinde end at bekende sin ungdoms vilde udskejelser, for efter de første halvandet hundrede sider udvikler ”Alle går rundt og forelsker sig” sig til et bittert opgør med '68-generationen. Vi lever i dag i en historieløs tid, proklamerer fortælleren i en af mange pubertære påstande. Forældregenerationen har ødslet det 20. århundrede bort med annulleringer af eksistens og kultur, og det er derfor de unge drikker, sniffer coke og ryger sig skæve. Mange af mellemregningerne springes over i høj fart mod de slemt klichéfyldte vredesudbrud mod ”de voksne”, og paradoksalt nok kommer ”Alle går rundt og forelsker sig” dermed til at repræsentere netop det åndelige nulpunkt, forfatteren beklager.