Krimi
Lotte og Søren Hammer
ALTING HAR SIN PRIS
442 sider, 299 kr.
Gyldendal
UDKOMMER I DAG
Den tyske kansler er sammen med den danske miljøminister og verdenspressen på global-opvarmnings-sightseeing i Grønland. Men hvis kuldegraderne nu havde opført sig, som de burde, havde kansleren ikke kunnet få øje det lig, der pludselig bryder indlandsisens monotone hvide udstrækning under helikopteren, og som burde have været forblevet indefrosset mange år endnu.
Hjemme i København er drabsafdelingens chefkriminalinspektør, Konrad Simonsen, heller ikke glad for kanslerens sensationelle opdagelse. For den måde, liget er arrangeret på, ligner nemlig på en prik en anden drabs-iscenesættelse, som man mente at have opklaret udelukkende på indicier for år tilbage.
Nu er Simonsen sønderknust i bevidstheden om sandsynligvis at have bidraget til et justitsmord. For de to dræbte kvinder ligner i påfaldende grad hinanden, hvad der ændrer radikalt ved omstændighederne omkring den tilsyneladende opklarede forbrydelse.
Der bliver travlt med at finde kvinder med tilsvarende udseende i kartoteket over forsvundne personer. Det giver resultat. Travlheden bliver endnu mere intens, da drabsafdelingens arbejde bliver fulgt tæt fra ledende kredse i Statsministeriet. Forbindelsen til de amerikanske baser i det nordlige Grønland er jo som bekendt blevet et ømt punkt i dansk indenrigspolitik.
Søskendeparret Hammer skriver ikke den slags krimi, hvor krimi-gåden først løses på allersidste side. Vi følger derimod politiets vedholdende rutinearbejde, der allerede et kort stykke vej henne i bogen identificerer den sandsynlige drabsmand.
For Simonsen og hans folk bliver problemet at få bundet deres mistænkte op på drabene. Det lykkes ikke i første omgang.
Da den mistænkte slippes fri grundet mangel på bevis, ændres politiets opgave fra efterforskning og opklaring til forebyggelse. Utraditionelle metoder må tages i brug, metoder, som på sin vis kan give lige så mange søvnløse nætter for Simonsen og co. som et justitsmord fra glemmebogen.
Lotte og Søren Hammer skriver traditionel politikrimi med små variationer over efterforskningsholdets vante sammensætning: ældre, sygdomsplaget chef, og yngre kolleger, jævnt kønsfordelt, med problemer på privatlivsfronten.
Det er en velkendt rollefordeling, som Hammer og Hammer får klædt så tilpas individuelt på, at figurerne træder ud af deres skabeloner og bliver til rigtige mennesker. Specielt er forholdet mellem drabschef og hans kvindelige højre hånd, kaldet Komtessen, inde i en interessant parforholdsudvikling uden for Politigården.
Debutkrimiens tema havde at gøre med forholdet mellem folks lyst til selvtægt over for retsstatens køligt-neutrale håndtering af forbrydelser. Også denne gang spilles der på spændingen mellem det private og impulsive og det offentlige og overvejede. Og også denne gang er der et betydeligt sprogligt overskud.
Hammer & Hammer har skrevet sig selv direkte ind i toppen af det danske krimi-parnas med to bemærkelsesværdige historier i ét og samme år. Flot!
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



