Lone Mikkelsen: Land at tabe eller vinde

Slægtskrønike

Lone Mikkelsen:

LAND AT TABE ELLER VINDE

256 sider, 250 kr.

Lindhardt og Ringhof

Er udkommet

Lone Mikkelsens ”Land at tabe eller vinde” er den niende og foreløbig sidste bind i slægtskrøniken om adelsfamilien Dane. Serien er skrevet af forskellige forfattere - tællende ud over Lone Mikkelsen også blandt andre Maria Helleberg og Charlotte Weitze - der alle med særligt kendskab til den periode, hvor deres del af historien udspiller sig, har skrevet videre på historien.

Udgangspunktet for herværende del af serien er 1860'ernes intensiverende krigeriske forhold mellem Danmark og det nordlige Tyskland, og vi kommer ind i årene, hvor den tilsyneladende uundgåelige konflikt er under opsejling.

Dane-slægtens overhoved, patriarken I.C., er en stolt politisk forkæmper for danskens ret mod syd og det i en sådan grad, at han har forvist moderen til sine fire børn, Gisela, på grund af hendes insisteren på at bevare en relation til sit tyske ophav.

Datteren hovedperson

Den ældste søn, Karl, er allerede faldet i et slag, og tilbage er den ældste datter Christine, der også bliver romanens hovedperson, soldaterbroderen Peter, og den vældigt kristne lillesøster Hilda.

Vi følger Christine, der forsøger at navigere i forhold til forventningerne til hende som ung kvinde, mens hun samtidig føler sig nødsaget til at realisere sit behov for at hjælpe den nødstedte nation.

Derfor overtaler hun sin far til at lade hende rejse til London, hvor hun uddanner sig til sygeplejerske, og siden - hjemkaldt på grund af krigens optrapning - hjælper hun til på feltets lazaretter, hvor hun også træffer sin kommende mand.

Ikke en stor oplevelse

”Land at vinde eller tabe” forekommer at være et meget loyalt historisk vidnesbyrd, og det vægter højt i en romanserie, der netop er båret af solidarisk formidling af historisk materiale. Kender man som undertegnede ikke voldsomt meget til krigen i 1864, så er der en national erfaring at hente i Mikkelsens roman.

Tørster man derfor efter en interessant fortælling og en litterær oplevelse, er der mindre at hente. Ikke at der nødvendigvis skal skrues op for det patos-ladede eller de eksisterende intriger, men bogen bliver simpelthen for skolelærerkorrekt i sin insisteren på aldrig at overskride formen.

Desuden skurrer det en smule, at der i så høj grad er tale om en roman, der måske nok kan betegnes som selvstændig, men som dog i allerhøjeste grad må være afhængig af sine forgængere, før den vil give fuldt udbytte.

Derfor efterlader ”Land at tabe eller vinde” sin læser med en fornemmelse af, at teksten kun har en parentetisk relevans.