Lone Mikkelsen:
Ragnhilds Saga
206 sider, 299,95 kr.
UDKOMMER I DAG
Samlerens Forlag
Hvorfor ikke lade en kvinde fortælle om sin skæbne dengang for længe, længe siden, da vikingerne sejlede ud for at erobre land, ære og rigdom, og hun måtte blive derhjemme og sørge for alt det praktiske: hjem, børn og landbruget. Dette mens længslen efter den rejsende sidder i hjertet og også måske vreden over at være forladt.
Lone Mikkelsen, der i sine romaner holder af at skue tilbage i tiden, har her givet mæle til en vikingesøster i en bygd ikke langt fra Roskilde, den stærke, myndige Ragnhild med det islandske blod i årene. Hun gør således for egen regning sit liv op i sagastil.
Nu står hun yderst på næsset, gammel og udslidt og venter på døden, venter på at frugtbarhedens og kærlighedens gudinde Freja skal komme og forløse hende.
Hun er i bund og grund tro mod sine gamle guder, som hun ofrer til, men især Freja er den, med hvem hun altid har kunnet snakke fortroligt, når problemerne voksede hende over hovedet.
Ikke fordi hun havde haft et dårligt liv. Ragnhild Sjaldedatter kendte trods mandens død på krigertogtet mange glæder. Der er det strenge, men givtige hverdagsslid på gården, (Lone Mikkelsen har læst på lektien) de friske nøgenbade i bækken, markens grøde og børnebørn. Hun vil spinde tråde for slægten og sætte sit spor. Men kræfterne svigter, sønnerne strides og går hver sin vej, hendes eneste datter har hun udstødt af slægten, fordi pigen slutter sig til den nye tro, til den Hvidekrist, som Ragnhild ikke vil vide af og ikke forstår. For dette er, hvad der allermest piner hende. Det er romanens stærke side og psykologiske våben. Hun ser sin gamle verden gå under ved kristendommens indførelse med nye tanker og nye skikke.
I grunden burde den ikke ligge hende så fjernt, for hun skyer kampe og søger forliget og freden.
Men den nye religion farer uskønsomt frem med strenge forbud, og det er ikke ligefrem næstekærligheden, der dominerer.
Sådan føler hun det i hvert fald, mens livets mening smuldrer og hun nøgternt ser døden i øjnene, mens havet bruser mod sjælens kyst. Smukt!
Jo da, denne fortælling om kvindeliv i Vikingetiden får skam et sus af saga endskønt uden originalernes rå maskuline drift - godt det samme.
Vi damer i vor fagre nye verden burde måske snakke lidt mere med Freja.
For Lone Mikkelsen er hun en god veninde.



