Lone Aburas: Den svære toer

Roman

Lone Aburas:

DEN SVÆRE TOER

172 sider, 199 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

”Den svære toer” har Lone Aburas nok så kækt og frækt kaldt sin anden roman, og kritikeren krymper sig. Det er ikke hver dag, at man bliver overhalet indenom af en af sine egne klichéer, fordi forfatteren tager føringen allerede på titelbladet med et dementi, som brøler af ironi.

Det sker med Lone Aburas' nye roman, som hverken lider under skriveblokeringer, udsultede sætninger eller manglende ord i kaffen, men kører derudad med et gevaldigt humoristisk overskud. Oven i købet blot små to år efter debuten, som foreløbig har udløst både et kultur- og arbejdslegat til den unge, lovende forfatter.

Leg med forfatteren

Lone Aburas leger åbenlyst med læseren. Det gjorde hun også i ”Føtexsøen”, en biografisk selvfiktion, som samtidig er et litterært opgør, men denne gang henvender hun sig direkte til modtageren med forslag til analyse og fortolkning af teksten og et hav af små kommentarer undervejs.

Indledningen kaldes en læsevejledning og leverer en stak konkrete anvisninger samt et indblik i hendes litterære overvejelser. Som f.eks. en begrundelse for, at der ikke optræder ikke- etniske danskere i romanen, fordi - som hun siger - det er sjældent, at de bliver venner med danskere.

Det er selvfølgelig en stor løgn, som let og elegant punkterer den forkromede myte om dobbeltkontrakten mellem forfatter og læser.

Lone Aburas skriver præcis, som det passer hende, og udnytter frejdigt det potentiale, som ligger i forventningerne til og fordommene over for et værk og dets forfatter, ikke mindst når man som hun er en ung andengenerationsindvandrer.

De typiske danskere

”Den svære toer” er en samtidsroman, som fortæller historien om en håndfuld typiske danskere i typiske, halvtrivielle situationer på arbejdspladser og hjemmefront.

Der er embedsmanden Kristoffer, der overtager sin mors hund, Rigmor, og melder sig til et hundetrænerkursus, fordi han er småforelsket i frisøren Lilly. Der er Kristoffers kollega Klaus, som flytter fra sin kedsommelige kone Britt, hvorefter hun bliver vildt tiltrækkende.

Der er bodybuilderbøffen Lasse, som Lilly har afvist, og som derfor sniffer kokain og kører rundt med et ulovligt våben i bagagerummet. Og der er - som endnu en lille drilsk stikpille - en chilensk kvinde, der i modsætning til alle blegansigterne gløder af lidenskab og politisk engagement.

”Den svære toer” udfolder mildt sagt ikke nogen ophidsende historie, men pakket ind i oprørske stilbrud, lovløse genreskift og ironiske regi-bemærkninger giver den et underholdende billede af den smågnidrede tilværelse i andedammen.