Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Lisbeth Brun: Det du mister

”Det du mister” skrevet en hverdagsnær og realistisk roman fra Danmark af i går, Lisbeth Bruns specialitet.

Roman

Lisbeth Brun:

DET DU MISTER

293 sider, softcover med flapper, 299 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Det er Himmerland og landboliv. Det er deroppe, hvor blæsten går frisk over Limfjordens vande og pisker rav ind under de stejle skrænter, formet af vind og istid. Det er dér, hvor der er langt mellem naboerne, og hvor lugten af svin og ko og hest om sommeren blander sig med duften af hø og korn. Det er derude, hvor vejene kan blive så plørede, at der skal et par store traktordæk til for at komme igennem.

Kort sagt: Det er nordjysk provins. Vel at mærke, inden de små sygehuse blev sparet væk, og seminariet lukkede, og dvs. inden den blev udråbt til randzone og udkant.

I 1964 ankommer den unge pige Marie til dette forblæste, men overvældende smukke sted i nærheden af Løgstør med en lille dreng på armen og et befrugtet æg i maven. Hun skal egentlig bare være husholderske hos Villy på gården Fjordagerholm, men snart er hun gift med den senede, ordknappe landmand.

Det er ikke den store forelskelse, men hun er glad for ham og glad for stedet. Og hvad skal hun ellers, sådan en enlig mor uden uddannelse og familie?

Den store løgn

Villy tager sønnen Ole til sig uden forbehold, »men den der tager jeg ikke«, siger han om den ufødte, og barnet bliver fjernet umiddelbart efter fødslen og bortadopteret.

Selv om naboparret adopterer en lille pige, lykkes det længe Marie at overbevise sig selv om, at ”det du mister” ikke betyder noget, men det er en stor løgn. Tomheden sniger sig efterhånden ind på hende, og hun bliver mere og mere frustreret over tilværelsen. Det er ikke længere nok at muge ud i stalden og støvsuge.

Forfattere har efter sigende deres egen foretrukne tid, og Lisbeth Brun skriver tilsyneladende helst og mest ubesværet, når hun tager afsæt i perioden 1960 til 1990. Det er hendes egen barndoms- og ungdomstid - et Danmark af i går - som hun i et forskudt perspektiv beskriver ved hjælp af kvinder fra sin mors generation. I dette tilfælde Marie, der gennemlever en personlig kvindefrigørelse, da hun omsider tør slide sig fri af tilfældet for at gøre det nødvendige.

Lune og lokalkolorit

Marie minder til forveksling om Ida Jessens figur Ragna fra Hvium-romanerne, og det er slet ikke utænkeligt, at Lisbeth Brun har ladet sig inspirere af hende, når hun beskriver Maries indædte foragt for sin praktiske ægtemand, hendes fascination af byens intellektuelle mænd og den affære, som hun fuldstændig frygtløst kaster sig ud i kun få kilometer fra sit hjem.

Lisbeth Brun har med ”Det du mister” skrevet en hverdagsnær og realistisk provinsroman, båret af sindig lune og lokalkolorit.

Anmeldelse: James Ellroy: Blood's a rover

22-09-2009: James Ellroy slutter sin ambitiøse 1960'er-trilogi med at lade sine barske amerikanske machoer blive løbet over ende af kvinder, sorte, bøsser - og deres egne dæmoner. Læs artikel

Anmeldelse: Ian McEwan: ON CHESIL BEACH

03-07-2007: Roman: Ian McEwan beskriver alle de fortrængninger, lyster og fobier, der trives under den pæne overflade. Læs artikel

Anmeldelse: J.M.G. Le Clézio: Sultens refræn

29-03-2012: Den franske nobelprisvinder J.M.G. Le Clézio skriver let og elegant om dystre emner. Romanen ”Sultens refræn” beskriver det dekadente Paris før Anden Verdenskrigs udbrud. Læs artikel

Anmeldelse: Stefan Merrill Block: Stormen udenfor

13-12-2011: Den amerikanske forfatter Stefan Merrill Block dykker i sin anden roman endnu engang ned i familiens sygdomshistorie. Læs artikel

Anmeldelse: Yasmina Khadra: Som dag følger nat

21-08-2011: Hovedpersonen i ”Som dag følger nat” kan sagtens se uretfærdigheden i et samfund, der har stuvet muslimerne af vejen i elendige lejre. Men han nægter at kæmpe på den ene eller den anden side. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...