Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Lilja Scherfig - Bobolina | bog.guide.dk

Rigtige piger trækker ikke maven ind

Lilja Scherfig skriver boblende muntert om en frimodig cirkus-teenagepiges opdagelse af sig selv.

Ungdomsroman
Lilja Scherfig
BOBOLINA

242 sider, 149,95 kr.

Gyldendal


B97595028Z.1_20140319180043_000+G86BE1GL.2-0.jpg

Der er ikke meget klassisk cirkusprinsesse over Lilja Scherfigs herlige titelperson Bobolina.

Tylskørt og trutmund er erstattet af blævrende maveflæsk og en fuldkommen utæmmet længsel efter og mod på det faretruende nære voksenliv.

Men for Bobolina, der er opvokset i Cirkus Romanze sammen med sin mama og bedsteveninden Carola, er det ikke så let at finde sig selv. Ikke mindst fordi det outrerede snarere er reglen end undtagelsen i cirkusmanegen. Bobolina skiller sig ud ved – med cirkuspsykologens ord – at være »længselsfuldt indadvendt« og altså ikke en fyrig forfører som Carola, der kan sno alle mænd om sin lillefinger.

Fuld skrue på det aparte

Lilja Scherfig har med ”Bobolina” taget den velkendte ungdomsgenre om kærlighed og opdagelsen af egen seksualitet ud af den socialrealistiske ramme og giver det aparte fuld skrue i dette viltre punktnedslag i en pubertær identitetsdannelse.

Det er for det første enormt morsomt, fordi Scherfig så fint rammer den fornødne ægthed midt i dette så åbenlyst konstruerede univers, og for det andet fungerer det, fordi identifikationsmomenter ikke nødvendigvis behøver at tilbyde sig i 1:1-version.

For de unge læsere vil sagtens kunne genkende sig i Bobolina, selv om hun svinger sig i trapez og øver sig på svævenumre, mens hun drømmer hede drømme om cirkustyren Dieter, der ellers har en barbiedullet date i hver arm. Det kan nemlig direkte oversættes til den genkendelige virkelighed for almindelige 14-årige pigers hverdag med skolegang, fritidsaktiviteter og drengedrømme.

Psykisk syg, agtig

Særligt udmærker ”Bobolina” sig sprogligt. Scherfig har en virkelig fin sans for retorikken i sit selvgestaltede univers. Som eksempelvis her, hvor Bobolina vil beskrive drømmefyren Dieter:

»Selvfølgelig var jeg klar over, at han var farlig. For pokker, Dieter var typen, der havde knust millioner af kvindehjerter gennem årtusinder. Han var indbegrebet af den livsfarlige cocktail; brunt hår og brune øjne.«

Og man tror på det, når Carola prøver at varme Bobolina op til Dieter ved at lade hende snave med sin mulatfætter Bobby:

»Ham kan du sagtens score, sagde Carola. – Han er psykisk syg, agtig.«

Det er ord som dette lille, raffinerede ”agtig”, der giver ”Bobolina” en uforstilt nærhed og forlener romanen med stor troværdighed.

Så kan det godt være, at den ikke i lige så høj grad, som omslagsillustrationerne lægger op til, er et manifest over aggressiv ungpigeseksualitet, og det er egentlig meget rart.

Anmeldelse af Line-Marie Lång - Artiskokhjerte

19-04-2014: Line-Marie Långs skræmmende ungdomsroman for tungnemme voksne bliver hængende som tinnitus. Det er intenst og ubehageligt. Læs artikel

Anmeldelse af Endre Lund Eriksen - Den sommer far blev homo

05-11-2013: Hans far er bøsse, hans hund er liderlig, og livet er svært for 13-årige Arvid. Læs artikel

Anmeldelse: Aline Sax: Mellem to verdener

04-01-2011: En ungdomsroman, der henvender sig til en ganske bestemt udsat gruppe af teenagere fordomsfrit og medfølende. Læs artikel

Anmeldelse af Oliver Zahle - Elefantstenen

08-11-2014: Oliver Zahles fine fortælling om en dreng, der tryller en elefant frem for ikke længere at være den tykkeste i Thyborøn, har ikke gods nok til at fylde en roman. Læs artikel

Anmeldelse af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved - Dig og mig ved daggry

23-11-2013: Interessant, modig og fængslende ungdomsroman leger med vores forventninger i en fortælling om tragisk, ung kærlighed. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...