Leonora Christina Skov: Champagnepigen

Leonora Christina Skov:
Champagnepigen
208 sider, 229 kr.
Athene
Udkommer i dag

ROMAN Måske er der noget i vejen med mig, er det mon menopausen (ej vel, ikke allerede, får mænd det overhovedet?)? Denne roman er fyldt med depraveret seksualitet, f.eks. et ægtepars lystne brug af polske au pair-piger, og det lyder jo tiltalende, om end ikke sympatisk, og alligevel kan jeg ikke rigtig mærke noget.

Champagnepigen er en rammefortælling, hvor fortælleren i armene på sin elsker ser tilbage på en dramatisk fortid. Vi får da historien om Linn Denise og hendes søster, der blev (mis)brugt af stedfaderen til først lumre, siden decideret liderlige optagelser. Som voksen viderefører Linn en noget vidtløftig seksualitet og erhverver senere i det passionerede ægteskab med Isak et godt sted at folde den ud, selvom hun også får lidt ved siden af.

Da vi kommer ind i kernehistorien ude fra rammen, er det hele imidlertid ved at sprække. En journalist skal lave et meget langt portræt af det tilsyneladende perfekte kendispar, Linn og Isak, men har tydeligvis tænke sig at gå dybere end den overflade, ned i fortiden, ind mellem lagnerne, ned i kynismen, liderligheden, misbruget, iscenesættelsen, dominansen, lureriet, de forsømte børn og Linns forliste forfatterkarriere.

Romanen handler primært om det kvindelige begær, og ingen er blot uskyldigt vildførte ofre for onde mænd og deres linser. Alle synes både at være ofre og hinandens bødler, alle synes at manipulere alle i opstillingen af erotiske situationer. Og måske er det derfor P-værdien i bogen er lav, den fremstiller seksualiteten som en tvang eller besættelse hinsides lysten.

Helt fint med mig, P kan man opsøge så mange steder i vore dage. Problemet er bare, at L-værdien, den litterære kildren i det metaforiske understel, heller ikke rigtig vil indfinde sig. Skovs roman er en moderat spændende underskov af menneskelige besættelser, afhængigheder og misbrug og med en fin overraskelse i forholdet mellem ramme og hovedhistorie men jeg finder det vanskeligt for alvor at interessere mig for den. Men det kan jo, som sagt, være fordi jeg ikke hører til målgruppen.

kultur@jp.dk