Anmeldelse: Laura Lippman: Jeg vil altid kunne genkende dig...

Laura Lippman:

JEG VIL ALTID KU' GENKENDE DIG?

389 sider, 199,95 kr.

Forlaget Punktum

Den 38-årige Eliza Benedict er mere end tilfreds med sit liv.

Hun er lykkeligt gift og har en godt nok trodsig teenagedatter og en yngre søn og lever i det hele taget en tilværelse, som hun altid har drømt om.

Men den fremtid lå ikke just i kortene, da hun 23 år tidligere blev kidnappet og voldtaget af Walter Bowman, der var kendt for en række voldtægtsforsøg og mord på andre meget unge piger. Eliza, der dengang hed Elizabeth, var det eneste af hans ofre, der blev holdt fanget i længere tid, og som det ultimativt lykkedes at slippe fri - en skæbne, der siden har undret hende og alle andre, der på den ene eller anden vis var involveret i Walter Bowmans ækle forbrydelser.

Eliza er nu vendt tilbage til USA efter at have tilbragt seks år i England, og en dag dumper et brev ind i postkassen. Et brev fra Walter, der sidder på dødsgangen og åbenbart nærer et brændende ønske om at få kontakt til Eliza, der har gjort alt for at fortrænge de fortidige hændelser i sit voksenliv, så ingen i hendes omgangskreds - kun hendes mand - ved, hvad der skete dengang. Og ved han overhovedet alt? For selv i Elizas erindring hersker der tvivl om, hvad der i virkeligheden hændte, og med brevet vækkes teorien atter til live om, at Eliza og Walter havde et andet og mere intimt forhold end offer og gerningsmand.

Fængslende og velskrevet

Første halvdel af Laura Lippmans egentlig fængslende kriminalroman ”Jeg vil altid ku' genkende dig?” er struktureret som skiftevis nutidsberetninger og tilbageblik på fortiden, der først ses fra Walters og siden fra den unge Elizabeths perspektiv. Det fungerer enormt stærkt og skaber en dirrende forventning om, hvad der er i vente.

Walter, der på sin side forsøger at rationalisere sine uhyrlige gerninger, og Elizabeth, der dels er for angst og dels for passiv til at gøre noget ved sin situation som kidnappet, er vældig interessant og velskrevet læsning af et kompleks emne.

Rigeligt mange vinkler

Mindre vellykket bliver det imidlertid hen mod slutningen. Den del, hvor den fængslede Walter forsøger at kontakte det eneste offer, der kan få ham væk fra den dødsdom, som nærmer sig, yder romanens første del retfærdighed, men Lippman kommer til at mudre sin i øvrigt glimrende intrige ved at knytte for mange nye perspektiver på historien.

Blandt andet introduceres det sidste offers, Hollys, mor i alt for høj grad, ligesom Walter-støtten Barbara kommer til at fylde alt for meget. Eliza selv tumler også med - for fortællingen unødvendige - problemer med sin mere og mere kontrære datter, og det er alt sammen med til at gøre en ellers velfortalt og spændende krimi til en noget slappere affære.