Anmeldelse: Lars-Henrik Olsen: Kongens død

Roman

Lars-Henrik Olsen: Kongens død

496 sider, 199,95 kr.

Carlsen

”Kongens død” afslutter Lars-Henrik Olsens middelaldersaga, der indledtes i 1988 med ”Dværgen fra Normandiet”, der blev en klassiker. Det er også forfatterens bog nr. 100, så murstensromanen er på alle måder et flot semikolon (for et punktum er det næppe).

Pigen Fifa, som i ”Dværgen fra Normandiet” var en lille sypige, der var med til at brodere Bayeux-tapetet, er ikke blevet 23 år ældre, men er dog på alle måder vokset som hovedperson. Det historiske drama er flettet sammen med den unge piges menneskelige modning, og det fungerer overraskende godt.

Barskt liv for flygtninge

Fifa og hendes familie er centrum for fortællingen, der tager udgangspunkt i familiens flugt i et gammelt vikingeskib fra England, der hærges af normannerne, mod Danmark, hvor den sidste vikingekonge, Knud, ruster sig til kamp.

Fifas far, hirdsmanden Ligulf, vil være med, når kong Knud får skovlen under normannerne, og samtidig sikre sin familie det, som han tror kan blive en tryg tilværelse i Danmark. Men den æresoprejsning, Ligulf forestiller sig, krakelerer i mødet med en barsk flygtningetilværelse.

Stemningsfuldt tidsbillede

Lars-Henrik Olsen skriver med en detaljerigdom, der ikke bare er historisk fakta-nørderi, men et stemningsfuldt tidsbillede med herlige slagsmål, afhugne lemmer, slimede tarme og blod i stimer, en middelalderlig svedlugt, der river i næsen, fristende løsnede særke og stærk øl.

Samtidig fungerer det, at forfatteren skal følge sine figurer endeligt ”til dørs” som en drivkraft i romanen - de står i hvert fald klokkeklart på nethinden ved romanens slutning.

Bagerst i bogen har forfatteren ikke kunnet dy sig for at skitsere personernes videre skæbne, ligesom deres autenticitet er yderligere understreget ved, at deres jordiske efterladenskaber øjensynligt er fundet og bevaret for eftertiden.