For meget kliché

Kurt Aust:

DE USYNLIGE BRØDRE

(De usynlige brødre, 2006)

Oversat fra norsk af

Ib Høy Hansen

343 sider, 299 kr.

Klim

Udkommer den 4. april


Umberto Eco startede med ”Rosens navn” i 1980 en lavine af spændingsbøger byggende på konspirationsteorier kombineret med udøvelsen af videnskabelig metode. Kulminationen i form af salgstal for en enkelttitel i 2003 kom med Dan Browns ”Da Vinci mysteriet.”

Både ”Rosens navn” og dens efterfølger, ”Foucaults pendul” (1988), nævnes da også i dansk-norske Kurt Austs ”De usynlige brødre” fra 2006, mens Dan Brown ikke krediteres, skønt der nok er mere gæld til amerikaneren end til italieneren.

Aust er kendt herhjemme for en glimrende håndfuld bøger om den Holbergagtige Oplysningstids-efterforsker Professor Thomas Boueberge (”Vredens dag” (2000), ”Den tredje sandhed” (2002) og ”Hjemsøgt” (2005)). Nu er tiden så skruet frem til vor egen, men emnet er stadig den epoke, da det moderne verdensbillede var under udformning.

Ham med tyngdeloven
Centralt for det nye verdensbillede, der afløste antikkens, var Sir Isaac Newtons arbejde inden for matematik og fysik. Det var ham med tyngdeloven, som han efter sigende formulerede, da han fik et æble i hovedet.

Men Newton havde også gang i andre ting. Som chef for Den Kongelige Mønt i London var han den første engelske nationalbankdirektør. Den aktivitet fik den britiske spændingsforfatter Philip Kerr en rigtig god historisk krimi ud af med ”Dark Matter” i 2002 (”Mørkt stof” (2004)).

Newton interesserede sig også for alkymi. Alkymisterne var en slags kemiens pionerer, der med en blanding af eksperimenter med glas og kolber og læsning i gamle bøger forsøgte at omdanne stoffer. Målet var at kunne skabe guld ud af mindre ædle bestanddele. Men alkymisterne gik stille med dørene. Kirken mumlede om kætteri, for her blev der jo konkurreret med Guds monopol på skaberkraft. Og den politiske magts mænd så enten en mulighed for at forøge deres rigdomme eller frygtede en pludselig devaluering af deres ophobede guld.

Alt dette går gradvist op for forlagsredaktøren Mai-Britt Fossen, da hun arbejder på en dokumentarisk roman om Newton. Men læseren må så at sige den modsatte vej, efterhånden som arbejdet med bogen klarlægges i en række tilbageblik. For historien starter dramatisk med Mai-Britts dramatiske selvmord med en pistol på en fortovscafé i Paris.

Brev i koder
En afskedsbrev adresseret til hendes nuværende mand viser sig i en slags kode egentlig henvendt til hendes eks, professor i matematik ved universitetet i Oslo, Even Vik. Han har skrevet disputats om Newton og hans sans for tal er legendarisk. Så han har forudsætningerne for både at følge Mai-Britts spor og sætte sig ind i de sider af Newton, der har at gøre med eksistensen af hemmelige alternative samfundskræfter, og som førte til Mai-Britts dramatiske død.

Der er unægtelig forsøgt at indkassere mange forfatterhonorarer i kølvandet på de Eco og Brown. Aust har næppe noget nyt at byde på, selv om der arbejdes ihærdigt med konspirationsteori og talkoder. Der er simpelthen hen for meget kliché og for svagt et plot i ”De usynlige brødre.”

Professor Boueberge er et sjovere og noget mere originalt bekendtskab end professor Even Vik.