Kurban Said: Ali & Nino

Kurban Said:

ALI & NINO

Oversat af Jørgen H. Monrad og Judyta Preis

250 sider, 299 kr.

Vandkunsten

Er udkommet

Kurban Said er et pseudonym for forfatteren og litteraturkritikeren Lev Nussimbaum, der levede fra 1905 til 1942. Han blev født i Baku, hovedstaden i Aserbaidsjan som jøde, men konverterede senere til islam og tilbragte resten af sit liv i henholdsvis Europa og USA.

”Ali og Nino” udkom i 1937, men først i 2005 opdagede en amerikansk journalist, hvem den egentlige forfatter til den bemærkelsesværdige roman var.

Det danske udgivelsestidspunkt kunne ikke have været bedre, for med den aktuelle russisk-georgiske konflikt er man på forhånd sporet ind på de fjerne og lidt ukendte provinser i Kaukasus og det krigspotentiale, som altid har eksisteret i området på grund af de store olieforekomster.

To kulturer

”Ali og Nino” er en kærlighedshistorie mellem to mennesker, to kulturer og to religioner. Den udspiller sig i Baku i årene omkring Første Verdenskrig, og dvs. i en periode, hvor landet på skift er belejret af henholdsvis tyrkere og russere med glubsk interesse for olien.

Som al anden litteratur uden for Europa og USA er også denne roman vidunderlige eksotisk, og dog stadig genkendelig, fordi Aserbaidsjan i alle henseender ligger på grænsen mellem Asien og Europa, på en og samme tid tiltrukket af det gamle og det nye.

Dobbeltheden

I romanen er denne både besværlige og fascinerende dobbelthed personificeret i de to unge, forelskede hovedpersoner Ali og Nino. Han er muslim og asiat af hjertet, med brændende følelser for ørkenen, smukke arabiske heste, eventyr om bortførte hustruer og gamle, hævdvundne traditioner.

Hun er græsk-ortodoks og drømmer henført om de europæiske hovedstæder, bilerne og teknikken. Allerede i skolen, siger hun klarsynet til Ali, der tilbeder hende: »Gud ske tak og lov er vi i Europa. Havde vi været i Asien, havde jeg jo været tilsløret, og du ville slet ikke have kunnet se mig.«

Fuld af knaster

Det er en kærlighed fuld af knaster og alligevel mulig, fordi stemningen i Baku i begyndelsen af 1900-tallet er præget af tolerance og religiøs mangfoldighed.

Hvad angår selve giftermålet mellem Ali og Nino, har den kristne familie mange indvendinger. Først og fremmest frygter man, at det muslimske kvindesyn skal reducere den selvstændige og begavede datters frihed.

Betænkelighederne er bestemt ikke grundløse, for hvor man i Ninos familie hylder tanken om ægtefællernes gensidige tillid og respekt og fremhæver deres ligeværdighed, har Alis far travlt med at minde sin søn om kvindernes underordnede status, sådan som det f.eks. udtrykkes i følgende passus: »Kvinder er som børn, blot mere snedige og ondskabsfulde.«

Universelt tema

Man tænker på intet tidspunkt over de mange år, som adskiller læseren fra den fortalte tid, og det skyldes velsagtens temaets på en gang aktuelle og universelle karakter.

Uden at negligere konfliktstoffet mellem de to religioner lader Kurban Said kærligheden sejre, ikke på eventyrets præmisser, men på respektens. Og således bliver romanen en drømmende allegori om civilisationernes forening bag om alle nationale og politiske interesser.