Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Klaus Rifbjerg: Skiftespor | bog.guide.dk

Klaus Rifbjerg: Skiftespor

Klaus Rifbjergs nyeste bog er næsten renset for tidligere unoder.

Klaus Rifbjerg:

Skiftespor

120 sider, 149 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

Klaus Rifbjerg har udgivet - hold fast - 145 bøger. Man kender ham på travet - stilen. I en alder af 79 år skulle man da mene.

Men jeg er imponeret over denne nye lille roman ”Skiftespor”, fordi den er næsten kemisk renset for de unoder, som har gjort flere værker mindre vellykkede: uanset hvem det har handlet om, og hvornår historien har foregået, har figurerne været ekkoer af den rifbjergske stemme, der uhæmmet retorisk har tilladt sig herresving og associative koblinger, som har flyttet læserens opmærksomhed, så tekstens drama har spillet en mindre rolle i forhold til, hvordan der er blevet talt og talt.

Undtagelser fra reglen

Der har været undtagelser fra reglen, digtsamlinger med knappe formuleringer, men med ”Skiftespor” er der faktisk tale om et sporskifte i prosaen: Her møder vi en næsten cool og økonomisk fremstilling, usædvanligt mærket af en koncis dialog og med fokus på et veldefineret tema - flygtningen - som ikke tillader, at teksten kommer til at genfortælle den fortid, som Rifbjerg er verdensmester til at skrive om.

Jeg ved ikke, om det er forfatterens trang til at blande sig i de aktuelle politiske debatter herhjemme, der er udslagsgivende; resultatet er ikke desto mindre, at vi får en intens lille fortælling, hvor stilen understøtter et følelses- og identitetsdrama, som man ikke skal være magister i litteratur for at se det aktuelle perspektiv i.

Rifbjerg på hjemmebane

Den engelske forfatter George og den smittende flotte tyske ungersvend Erich flygter fra Tyskland til Danmark. Vi er i slutningen af 1930'erne.

Jo, Rifbjerg på hjemmebane, men han behersker sig altså!

Det gør dette bøssepar også, fordi hverken tiden eller København er rede til at goutere denne form for kærlighed, der skildres både redeligt og sanseligt.

De ejer næsten ikke en krone, og hvor mentalt belastende og praktisk umådeligt besværligt, det må være at skulle skjule sin identitet, fremgår med al ønskelig tydelighed.

Dybt enerverende

De bor til leje hos en fattigfin akademisk familie, og de lodder stemningen i den alt for provinsielle og ugæstfrie metropol.

Menneskelig generøsitet findes kun op til jul og indbefatter ikke fremmede.

Det er dybt enerverende og ret så overbevisende. Og indirekte en indforstået skildring af, hvor rædselsfuldt det må være at blive stemplet som forkert.

Bøsse, muslim, sort, jøde, og hvem man ellers hænger ud som malplacerede. De to flygtninge ender med at rejse videre - til USA. Der er der måske plads til frisind.

Ak ja.

Anmeldelse: Klaus Rifbjerg: Jordbær

17-02-2011: Klaus Rifbjergs hovedperson er en krydsning mellem en konservativ og en kulturradikal. Hun går ind for kontrol og orden, men er inderligt forbundet med lidenskaberne og det frivole. Læs artikel

Anmeldelse: Roman Klaus Rifbjerg: Dagstelegrafen

01-10-2009: Top og bund fra Klaus Rifbjerg i den nyeste udgivelse. Læs artikel

Anmeldelse: Klaus Rifbjerg: ROD

15-04-2008: Klaus Rifbjerg har skabt en figur, som han på fundamentale punkter ikke kan sammenlignes med. Læs artikel

Anmeldelse: Følsom ramasjang i Rifbjerg-roman

23-08-2007: ”Hovedløs” er en velkendt, stadig vital Rifbjerg. På en og samme gang stædigt insisterende på sit verdensbillede og nervøst anfægtet af den kendsgerning, at heller ikke den kulturradikale frigørelse har gjort mennesker lykkelige. Læs artikel

Anmeldelse af Eiríkur Örn Norddahl - Ondskab

08-11-2014: Eiríkur Örn Norddahl tager humoren til hjælp, når han rister sin egen generation i eftervarmen fra de tyske gaskamre. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...