Kirsten Ruth: Fortællingen om Cezil

Kirsten Ruth:
Fortællingen om Cezil
en roman fra barokken
303 s., 299 kr.
Klim
Udkommer i dag

ROMAN Grum og sjov og spændende, sine steder sørgelig og tragisk, dertil oplysende og belærende, uden at det på nogen måde virker skolemesteragtigt eller påklistret. Alle disse ord plus mange andre i samme stil er dækkende for fortællingen om Cezil. Kirsten Ruth har igen trukket os med på en færd gennem et fjernt århundredes mennesker og skikke.

Det har hun tidligere bevist, at hun er meget dygtig til. Denne nye bog er endnu et bevis. 1600-tallet kommer til at stå lyslevende for os, og den, der kender lidt til landskabet nord for Løkken, har intet besvær med at genkende hverken de folk, som færdedes der, eller naturen, når den er værst med sandstorme og et hav, der æder sig ind på kysten.

Cezil er en 16-17-årig pige, da vi først møder hende, hårdtarbejdende på en lille gård, med ansvar for mindre søskende og hele husholdningen med alt, hvad det indebærer. Moderen er død, faderen en gnavpotte, der godt kan blive lidt voldelig, og bedstefaderen et savlende sludrechatol.

Men der er jo ingen grund til ikke at bruge hovedet, samtidig med at man svin-ger kost og klud. Cezil er ikke til tant og fjas, og da det forlyder, at degnen kan få lov til at holde skole, står det hende lysende klart, at hun vil lære at læse og naturligvis også skrive og regne, men små slag! Én ting ad gangen.

En høj pris

Ved behændighed og list og ved at bruge nattetimerne til at øve sig i, lykkes det Cezil at snige sig til lidt undervisning hos degnen og siden hans efterfølger i embedet. Men efterfølgeren er ikke så gammel og godmodig som forgængeren, og han kræver betaling for sin undervisning.

Nu er penge ikke noget, man lige finder i møget på det lerstampede gulv, så betalingen må erlægges på anden og for den tids kvinder ikke ukendt vis. Fra da af er i det mindste læserne fortabte. Vi tør næsten ikke vende bogens blade af frygt for, hvad der nu sker. Vi vil så nødigt have, at der skal hænde Cezil noget ondt. Men det gør der selvfølgelig. Der sker imidlertid også meget godt. Cezil er på nippet til at blive salmedigter, i hvert fald digter. Hun formår virkelig at udnytte, at hun har lært bogstaverne.

Men det er åbenbart Cezils skæbne skiftevis at være højt oppe og langt nede, og Kirsten Ruth under os ikke en sødsuppehistorie. Hun er ubønhørligt konsekvent i sin skildring af Cezils liv. Og hun skriver så godt, i et gammeldags sprog og med særegne vendsysselske vendinger, at vi er med til sidste punktum. kultur@jp.dk