Kim Langer: Flugten fra Vestindien

Kim Langer:

FLUGTEN FRA VESTINDIEN

264 sider, 200 kr.

Høst & Søn

Er udkommet

Forfatteren Kim Langer har en plan. Han vil udgive en roman om hver af de fire tidligere danske tropekolonier. Efter debuten ”Kongen af Kandy” og ”Den afrikanske forbandelse” foreligger nu ”Flugten fra Vestindien”. Sidste bog i serien kommer til at udspille sig i Trankebar.

Et sympatisk projekt, der på effektiv vis vil kunne belyse en mørk periode i danske historie for de lidt yngre aldersklasser. Faktisk kunne man mageligt forestille sig ”Flugten fra Vestindien” som et tværfagligt indspark til historietimerne i folkeskolens overbygning.

Romanen tager flere tematikker op, der dog kan reduceres til forskellige former for undertrykkelse: Racisme, herre-slave-forhold, kønsdiskrimination og forfordeling blandt søskende.

Ungdomsdrømme

Vi er på øen St. Jan i Dansk Vestindien. Året er 1848. Romanens hovedpersoner er de 14-årige tvillinger Nelly og Nicolai. De lever forholdsvis ubekymret på faderens sukkerplantage. Slaverne arbejder for dem i markerne, i staldene, i husholdningen.

Nelly hjemsøges af en spirende seksualitet, der gør, at hun begynder at se lidt anderledes på sin barndomsven, slaven Nelson, men også, at hun gør sig bly og fin for de forskellige unge herrer, der fra tid til anden besøger plantagen.

Nicolai derimod har andet i hovedet. Han vil gerne gøre karriere, vil gerne leve op til den bryske faders ret mandschauvinistiske holdninger og vil i det hele taget bare gerne frem i livet. Fælles for dem begge er, at de drømmer om at komme væk fra den lille ø.

Oprøret begynder

Nelly vil gerne til hovedøen St. Croix, hvor der bare sker marginalt mere, mens Nicolai hellere vil tage den lange tur for at få sig en uddannelse i København. Pludselig viser begge dele sig at være reelle muligheder, da et slaveoprør tager sin begyndelse.

Som børn af den nye tid - England nedlagde slaveriet 15 år tidligere - involveres tvillingerne på hver sin måde i oprøret. Herunder får Nelly forståelse for slavernes kultur igennem erhvervelsen af en såkaldt fetich - en lille magisk læderpung, der forunderligt viser hende den tidligere ejermands historie, der strækker sig helt tilbage til den tid, hvor slaverne stadig var frie i Afrika.

Til al held bliver brugen af magi ikke overdrevet, så den realistiske tone opretholdes på trods af de fantastiske undertoner. Andet havde heller ikke klædt handlingens alvor og Langers brug af historiske facts og karakterer.