Ken Follet var selv til stede under en del af optagelserne til "The Pillars of the Earth", da der blev filmet i Ungarn. Foto: AP
Det amerikanske forlag Penguin Group og Starz Entertainment kalder deres nye tiltag for The Amplified Edition - den forstærkede udgave - og dette synes ganske dækkende.
Det handler om en kombination mellem det skrevne ord, lyd, billeder og andre effekter, og første udgave er Ken Follets bestseller "The Pillars of the Earth" (Jordens Søjlert)
E-bog udgaven lanceres i denne uge på Apples iPad, iPhone og iPod og den er kombineret med uddrag af den 8 timer lange mini-tv-serie, der har premiere i USA i denne uge.
Lyd og billed-klip fra tv-serien vil blive lanceret fortløbende i samme takt som filmen skrider frem. E-bogudgaven rummer også interview med Ken Follett og de medvirkende skuespillere, detaljer om optagelserne, uddrag af soundtracket og andet ekstramateriale.
At kombinere video og tekst på denne måde er i sin grundform ikke ny, men det er ikke tidligere gjort så gennemført. Men det californske firma Vook har udgivet en lang række video-bøger, der dækker alt lige fra fitness til et udvalg af Franz Kafkas noveller.
Penguin agter at fortsætte udgivelsen af Amplified Editions, men ønsker ikke at løfte sløret for, hvad der er i vente.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



