Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Katrine Assels: Violas barn | bog.guide.dk

Katrine Assels: Violas barn

Kathrine Assels skriver stramt og koncist om enhver mors mareridt: Er der noget helt galt med mit barn?

Katrine Assels: Violas barn

128 sider, 200 kr.

Lindhardt og Ringhof

UDKOMMER I DAG

Enhver mors mareridt kommer skræmmende til live i Kathrine Assels babygyser ”Violas barn”. Den nybagte mor, Viola, har fået en søn, der som ethvert andet af curlinggenerationens børn er ønsket og ventet med længsel.

Forestillingerne om det forjættede forældreskab spirer, og de mentale indretninger af det nye liv fylder Violas verden. Men med sønnens fødsel ramler det hele sammen; for er der noget, der ikke er, som det bør være?

Kathrine Assels, der tidligere har høstet mange anmelderroser for romanen ”Snydeæg” fra 2008, bevæger sig med ”Violas barn” ind i farligt land, for hvad er i dag mere tabubelagt, end at man som forælder generelt og som mor i særdeleshed ikke opfylder alle de forventninger, som vi konstant - frivilligt eller ufrivilligt - konfronteres med?

Hverdagsgyser

Modigt og med fortællermæssig stor effekt antager den minimalistiske roman karakter af en hverdagsgyser, for det er just, hvad Viola befinder sig i.

Alene at skulle kapere overvejelserne om, at hendes søn måske skulle have det fordømte 21. kromosom, der betyder Downs Syndrom, er mere, end de fleste mennesker vil kunne bære.

Det er små træk ved den i det meste af romanens unavngivne baby, der gør moderen så rædselsslagen, at selv lægens forsonende bemærkning: »Hvis jeg var dig, ville jeg ikke være bekymret,« skurrer højlydt i Violas ører og efterlader hende stik mod hensigten i konstant frygt for at få dommen fældet: Dit barn er ikke som de andre.

Lille og tæt

Romanen er udelukkende fortalt fra Violas perspektiv, og Assels mestrer smukt kunsten at få hendes ellers helt normale verden til at fremstå i et særdeles unheimlich skær, hvor den søde og tilstedeværende mand, Carstens, kokkerier kommer til at virke som de rene horrorbeskrivelser, hvor al gruen ligger i detaljen.

Det lille twist på virkeligheden, at sønnen ikke er som forventet, gør, at intet længere kan opfattes i dets oprindelige lys. Derfor er morgenmadsbacon pludselig forlenet med en ækel og nærmest morderisk aura, mens de billeder, som Carsten professionelt iscenesætter af deres yndige barn, virker som overgrebslignende hån mod det liv, de aldrig fik, men burde have haft.

Assels balancerer fint sin lille og tætte fortælling mellem det det normale og det groteske, så begreberne ikke bliver hinandens modsætninger, men derimod indbyrdes berettigende.

Nogen stor historie er ”Violas barn” ikke. Men man belønnes med en lille fortælling, hvis indhold lever videre længe efter sidste punktum.

Anmeldelse af Anne-Sophie Lunding-Sørensen - Fald

20-10-2014: Anne-Sophie Lunding-Sørensens feel bad-roman er berusende velskrevet og dyster. Læs artikel

Anmeldelse af Line-Marie Lång - Artiskokhjerte

19-04-2014: Line-Marie Långs skræmmende ungdomsroman for tungnemme voksne bliver hængende som tinnitus. Det er intenst og ubehageligt. Læs artikel

Anmeldelse af Lilja Scherfig - Bobolina

20-03-2014: Lilja Scherfig skriver boblende muntert om en frimodig cirkus-teenagepiges opdagelse af sig selv. Læs artikel

Anmeldelse af Juliane Preisler - Arièl

03-12-2013: Uventet gribende roman af Juliane Preisler om en dreng med frelsende hænder. Læs artikel

Anmeldelse af Endre Lund Eriksen - Den sommer far blev homo

05-11-2013: Hans far er bøsse, hans hund er liderlig, og livet er svært for 13-årige Arvid. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...