Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Katherine Boo: Bag det evigt smukke | bog.guide.dk

Katherine Boo: Bag det evigt smukke

Hvornår er virkeligheden mest virkelig? Og er virkeligheden nogen sinde helt virkelig? Det må være journalistens store dilemma, når overvældende indtryk skal formidles så sandfærdigt som muligt.


Dokumentarroman
Katherine Boo: Bag det evigt smukke
Oversat fra engelsk af Martin Aitken
302 sider, 299 kr.
Gads forlag

Amerikaneren Katherine Boo har valgt at sluse sin virkelighedsskildring af et af Indiens utallige slumkvarterer gennem en helt traditionel romanform, til trods for at hverken personerne, stederne eller hændelserne er opdigtede.

MIB_bag det evigt smukke.jpg

Fiktionen består i det meget simple greb, at hun som den alvidende fortæller med det fulde overblik kan lade fortællingen strømme af sted uden forklarende og distraherende indskud.

Man bliver opslugt

Man bliver oplyst i samme øjeblik, man bliver opslugt og omvendt. Det er en fin detalje, når bogen dybest set er en reportage om den urimelige ulighed, som stadig gennemtrænger det indiske samfund.

Forud for selve skriveprocessen er der gået timer med at studere officielle sagsmapper, lave interviews og fotoreportager.

Katherine Boo har i perioder boet i stinkende, rottemyldrende affaldsskure. Hun har deltaget i natlige ekspeditioner sammen med kvarterets tyveknægte. Hun ved med andre ord, hvad hun taler om, når hun f.eks. gengiver stanken fra kloaksøen midt i slumbyen eller beskriver frygten for det lokale politi.

Bogen lader mange forskellige stemmer komme til orde i forsøget på at skildre de drømme, håb og vilkår, som Mumbais allerfattigste indbyggere lever med. En af de gennemgående personer er drengen Abdul. Han sorterer affald og er i det store hele familiens forsørger. Takket være hans enorme udholdenhed og forældrenes fornuft lykkes det at spare en smule op til en byggegrund i et andet område.

Tilbage til nul

En overgang tegner fremtiden temmelig lys, men da nabokonen misundeligt vejrer deres fremgang, ruller lavinen. De bankes i bogstaveligste forstand tilbage til nul.

Det er næsten umuligt at komme fra zero til hero, medmindre man som slumlorden Asha bliver lige så korrupt som de lokale politikere. Katherine Boo gør den interessante iagttagelse, at det påvirker befolkningen i negativ retning, at den ikke længere tænker i kaste, etnicitet eller religion, men i individ.

»I denne by, som nu var trådt ind i det 21. århundrede, var det kun få, der gik sammen om at manifestere deres utilfredshed,« skriver den analytiske Katherine Boo, der har studeret fattigdommens væsen andre steder i verden.

Enhver slås for sig selv og sit eget, og alt og alle modarbejder selv den spinkleste drøm. Det gør det paradoksalt nok umuligt at bevæge sig op ad den sociale rangstige.

Virkeligheden bliver virkelig meget virkelig i den fortrinligt fortalte ”Bag det evigt smukke”.

Anmeldelse af Chimamanda Ngozi Adichie - Americanah

26-05-2014: Det er længe siden, at begrebet race blev politisk ukorrekt, men ifølge romanens nigerianske hovedperson, Ifemelu, der emigrerer til USA, er racediskrimination en integreret del af den amerikanske virkelighed. Hun kanaliserer sine rystende erfaringer ud gennem en blog, som hurtigt bliver vanvittigt populær. Læs artikel

Anmeldelse af Mo Yan - Hvidløgsballaderne

02-11-2013: Oprør: Nobelpristageren Mo Yan, der ellers er medlem af kommunistpartiet og har talt for censur, skrev i 1998 en kritisk og veloplagt roman om den himmelråbende uretfærdighed i det kinesiske samfund. Den findes nu på dansk. Læs artikel

Guide: Godt læsestof til liggestolen

07-07-2013: Her er fire bøger, der er værd at tage med på sommerferie. F.eks. Carolina De Robertis' på en gang barske og smukke udviklingsroman, der ikke kun fortæller den klassiske historie om en ung kvindes søgen efter sig selv. Også hele Argentinas mørke fortids brutale diktatur og senere fortielser oprulles undervejs. Læs artikel

Anmeldelse af Josef Haslinger - Jáchymov

09-04-2013: Historien om en tjekkisk ishockeylegende er spændende – men rammen om den er for knap. Læs artikel

Anmeldelse: Herta Müller: I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv

01-09-2012: Herta Müllers roman fra 1997 stiller læseren over for store udfordringer. Der er dog også oaser af indsigter om livet i en stalinistisk diktaturstat. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...