Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Kaspar Colling Nielsen - Den.. | bog.guide.dk

Demokratisk tragedie for hundeelskere

Kaspar Colling Nielsens nye, sært fabulerende roman handler om en forestående dansk borgerkrig. Idéerne er mange, men hovedpersonens liv bliver for kedeligt i længden.

ROMAN
KASPAR COLLING NIELSEN
DEN DANSKE BORGERKRIG
2018-24
224 sider, 250 kr.
Gyldendal
 

Kaspar Colling Nielsen udmærker sig ved at skrive ud fra et koncept: han udtænker et fremtidsscenarium. Og akkurat som den historiske roman handler fremtidsfortællingen dybest set om den tid, forfatteren selv er en del af.

Ergo står og falder romanen med, om forbindelserne mellem det nærværende og den (for)tænkte fremtid holder vand, og om Colling Nielsens fremtidsvision er et korrektiv til den herskende kultur. Det korte svar: Samtidsanalysen er værd at studere, men fantasien løber hurtigt tør, og romanen mister fokus. Den ender som en række fikse ideer, der stritter i mange retninger.

For mange historier

Hvem vil ikke gerne slippe for at skulle dø? Hvem vil ikke gerne leve som megarig ung, drikke al den vin, man gider, og deltage i seksuelle orgier med venner og bekendte? Hvis ens hund endog kan snakke, kan man næsten ikke bede om mere. Siden hovedpersonen for cirka 450 år siden (ja, 450 år siden) svigtede sin kæreste, har en border collie været hans tro livsledsager. Nu ser vor helt tilbage på en svunden tid med gang i den: dengang Danmark gik i opløsning på grund af finanskrisen og en fatal lånepolitik på boligområdet. Rigmanden nød borgerkrigen, fordi den rummede handling og overraskelser, mens fredstiden er lig med forudsigelig hverdag. Fra at have leget brutal revolutionær med den elskede er han nu blevet – hundelsker.

For at sætte det hele i relief får vi i en af romanens mange novellelignende indskud en skruet version af Peter Plys, nu på dyrepsykiatrisk hospital, ligesom vi får en fordrejet H. C. Andersen-historie om flåede tomater. Der er mange sære historier i ”Den danske borgerkrig 2018-24”, også for mange. Til gengæld kommer der aldrig substans i den ulykkelige kærlighedshistorie. Hunden Trofast tager over, og det er ikke sjovt i længden. Det er trist.

Fra bankerot til barbari

Romanens kerne er den aktuelle finanskrise samt de forjættende boliglån, der får katastrofale følger – dén analyse er skræmmende troværdig. Netop den realistiske skildring af, hvordan økonomisk deroute kan forvandle en human kultur til barbari, fungerer. Folket rejser sig mod politikerne og bankfolkene, og ikke overraskende er de mennesker, der selv spekulerede i vilde lån, de værste til at bruge de blodige oprørsvåben. På den baggrund forstår man rigmandens tilbagetrækning til den humaniserede dyreverden. Men den polemiske turnering udtynder også det politisk provokerende.

Problemet med Kaspar Colling Nielsens koncept er ikke forestillingen om borgerkrigen, for den er måske ikke helt ude i hampen. Problemet er derimod, at både læser og roman går død i det evige liv som blasert overklasse.

Forfalden fremtid

Anmeldelse af Olga Tokarczuk - Dagens hus, nattens hus

10-11-2014: Roman: Den polske forfatter Olga Tokarczuk har skrevet en uudgrundelig og inderligt fascinerende roman om at leve med øret vendt mod fortidens mumlende stemmer. Læs artikel

Anmeldelse af Rasmus Graakjær - Gulvet er glat

01-11-2014: Rasmus Graakjærs alter ego brokker sig fælt over alt og alle i en fornærmende ringe udgivelse. Læs artikel

Anmeldelse af Maria Gerhardt - Der bor hollywoodstjerner på vejen

20-09-2014: Maria Gerhardt – bedre kendt som dj’en Djuna Barnes – debuterer med en bevægende beretning om kærlighed og kræft. Læs artikel

Anmeldelse af Salman Rushdie - Grimus

24-08-2014: Salman Rusdies første roman, ”Grimus”, fra 1975 er en eksistentiel allegori, men uden det senere forfatterskabs verbale elegance. Læs artikel

Anmeldelse af Kristian Lundberg - Yarden. En fortælling

12-08-2014: Kristian Lundbergs lyriske roman ”Yarden” er en knap og stilfærdig selvbiografisk beretning om rejsen tilbage. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...